Det er egentlig ikke altid, jeg bare er toptunet, lykkelig, bekymringsfri, overstadig, og ligger helt deroppe under skyerne. Nogle dage er stille, tankefulde, dystre og lidt triste. Ikke fordi der er noget sådan... helt specifikt, men jeg kan ikke altid svæve rundt deroppe uden jordforbindelse ;-)
Sådan en dag har jeg haft i dag. Sådan en dag, hvor det bare er ØV at være inden i mig. Det blæste fra morgenstunden, der var overskyet, jeg har så absolut spist for meget slik i går (det påvirker mig helt vildt negativt dagen efter), og jeg syntes alting var galt. Ligemeget hvor jeg end så hen, så blev jeg sur, ked, trist, øv-agtig! Havde allermest lyst til at gå op i min seng og gemme mig væk resten af dagen. Kender du det?? Jeg gør!
Men måske jeg skulle gå en tur? Nope, gad simpelthen ikke - og dårligdom og elendighed blev pludselig mit mellemnavn og jeg kunne ikke en skid!
Jeg tog mig nu alligevel sammen, pakkede mig ind, tog mine gode Nike sko på, og gik en tur. Først pluggede jeg mine øredutter i ørerne, så jeg kunne høre musik. Orkede ikke lige larm fra biler osv, men da jeg kom ind i skoven stoppede jeg op. Tog musikken ud af ørerne og stod et øjeblik og mærkede nuet. Mærkede mig selv, lige her i skoven, lige her og nu. Så flyttede jeg det ene ben foran det andet og gik helt ind i skoven, mærkede og hørte grenene, der knækkede under mig, så myrerne myldre i skovbunden. Stod stille lidt igen og så opad - op gennem træernes lysegrønne kroner, op i den nu blå himmel (dog med hvide skyer på)... og så sker det bare!
Roen faldt over mig! Ja, det var nærmest et overfald - men et fantastisk overfald! Naturen overfaldt mig simpelthen med al sin skønhed, al sit liv og al sin energi. Det blev en lang gåtur rundt i skoven, hvor jeg bare suuuugede energien ind, til jeg følte, jeg åndede ren energi, glæde og taknemmelighed.
Da jeg gik ud af skoven, var min sindstilstand en helt anden, end da jeg gik der ind. Tænkte... måske jeg skulle blogge om det her, selvom det faktisk blotter mine sårbare sider. Men jeg ER altså også bare et menneske, der kan have en dårlig dag, være trist og lettere depressiv for en dag. Og hermed har du nu fået min historie på en ikke helt almindelig søndag. Det er en unik dag, i mit unikke liv, hvor naturen helede min sjæl - igen!
En anden dag skriver jeg et blogindlæg om naturens helende kræfter på depression. Skal hun nu også kloge sig på det, kan du måske tænke... og ja, det skal jeg - for jeg har selv været der, og jeg har faktisk noget at dele :-)
Ha´ en smuk søndag - en helt unik dag, i dit helt unikke liv, hvor du er - lige her og nu.
Lys og kærlighed,
Freya
Smukt :-)
SvarSlet