Lørdag den 30. juli - Hopi

Så blev det lørdag - en dag, jeg har glædet mig rigtig meget til. Desværre også uden billeder!

I går var det en total slapperdag, og der var ikke noget at fortælle... så jeg springer let og elegant hen over den her på bloggen.

I dag har vi en aftale med Elmer Satala Jr., en fantastisk gut - og en helt og aldeles unik sølv-smed! Det er Jr., der har lavet mine Hopi smykker, som jeg værdsætter utrolig meget. De er helt unikke og smukke.

Billede fra Book of the Hopi.

Vi kører hjemmefra kl. 9 og turen tager ca. 2 timer. Vi kører øst på ad motorvejen, indtil vi når Windslow, for så at køre stik nord mod Hopi. Det er en tur med utrolige vidder, der bare fortsætter i det uendelige... Undervejs ser vi vilde heste og vilde hunde... de er "overalt", og har et trist og hårdt liv derude i naturen. 

Jeg mødte Jr. første gang for to år siden, da vi var på besøg hos Hopi, og endelig kunne det lade sig gøre igen. Juhuuu. Vi mødes ved Hopi Cultural Center, og kører hjem til Jr., hvor vi snakker smykker (som jeg selvfølgelig må eje), kachinaer, som hans bror har lavet, og om hvad vi skal lave om eftermiddagen.

Så efter at have udvalgt og ekstrabestilt smukke smykker, kører vi til Hotevilla for at se deres Home Dance, som foregår 2 gange årligt. Det var en fantastisk oplevelse at opleve byen samlet om deres Home Dance, alle de mandlige danserne, og alle de små piger, der er utrolig smukt klædt på i traditionelle Hopi dragter. Vi bliver inviteret med indenfor hos nogle af Jr.´s venner, hvor vi spiser majskolber og snakker, selvom vi nu ikke siger så meget - det er lidt surrealistisk det hele!

Der kan siges så meget om denne oplevelse - og jeg ville gerne dokumentere og vise dig alt de smukke, og alle de fantastiske oplevelser, jeg har haft i dag - men det er ikke tilladt at filme, tage billeder, aftegne eller andet i Hopi. Jeg kunne fortælle en masse... men det er svært - for det er så intens en oplevelse, så smuk, traditionel og tæt på Hopiernes rødder - at jeg slet ikke har ord.

Yes yes, mors nye armbånd

Jeg har meget blandede følelser omkring de indfødte. Jeg kan mærke, hvor mange af mine egne rødder, der trækkes i, når jeg er her. Det gør mig glad indeni og det giver mig en masse ro - men samtidig gør det mig så uendelig trist at se, at her er så meget forfald. Selv om mange Hopier i dag har det svært pga mangel på arbejde, problemer med alkohol og stoffer som så mange andre steder, så holder Hopierne traditionerne i hævd og holder fast i deres rødder. Der er stadig regler og traditioner om, hvordan man bør leve sit liv - det er godt, for det holder dem fast i de gode ting. Når først de unge begynder at omgås de gamle regler, går det galt... så forsvinder respekten for omgivelserne og de mennesker, der er involveret.

Mit store ønske er, at de unge får overleveret traditionerne, historierne og sproget... Men mange af de unge er ikke interesserede, og overleveringen er svær. Dog er der i dag special-programmer i skolerne, hvor de lærer sproget, hvilket er rigtig godt. Deres årlige "Miss Hopi" handler også om både nye evner og de gamle evner, og sproget spiller en stor rolle. For år tilbage var der en professor på universitetet, som gik igang med at lave en ordbog - og også at gøre sproget til et skriftsprog, så det ville være lettere for andre at forstå. Det gik rigtig godt, og Hopierne begyndte også at bruge det - men for ca. 3 år siden døde professoren, og fremgangen blev sat i stå... så udviklingen omkring sproget står stille...

Til gengæld ser jeg en stor glæde og tryghed hos børnene, og en stolthed, man ikke ser mange andre steder, hos de voksne, og specielt hos de ældre. Det er så fantastisk at se danserne, se hvordan de lever, som deres forfædre har gjort i utallige generationer, se alle de skønne mennesker, der deltager aktivt i festlighederne og at vide, at de holder stort set alle deres traditionelle ceremonier i hævd.

Hopierne, og indianerne generelt, bor meget anderledes, end den "almindelige" amerikaner. De bor primitivt på en måde, som mange vesterlændinge ikke ville bo. Enten bor de i gamle stenhuse, eller i små huse, med lokum i et skur udenfor. Andre bor mere moderne og med de fornødenheder, der er i den såkaldt "rige" verden. Men de fleste har så mange andre værdier! Jeg tror godt, jeg kunne leve her i et år eller mere for at lære om kulturen og om folket.

Vi bliver inviteret med til en "barnedåb" - men det er på lørdag, hvor jeg jo er taget hjem :-( Det er en af Hopiernes fantastiske traditioner, hvor gudforældrene vasker det nyfødte barn, og for første gang præsenterer barnet for solen. Årh, hvor ville jeg bare gerne have været her lidt længere, det er stort at blive inviteret med til - for mig i hvert fald... 

Vi er på det tidspunkt af året, hvor mange Hopier stadig har ørne på taget. Jeg har ikke set det med egne øjne før, men har hørt og læst om det. Vi kan alle have vores mening om det, men for Hopierne er det en del af deres tradition og af deres ceremonier - og det har jeg stor respekt for, at de holder i hævd. Og jeg må sige, at jeg ikke tidligere har været så tæt på ørne i denne størrelse!

Dagen har været meget intens og speciel for mig. Det har været så fantastisk at møde alle disse specielle og meget, meget gæstfrie Hopier, som jeg føler mig så tiltrukket af at vide meget mere om. Jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg er så tiltrukket af naturen her i området og af de indfødte her, men jeg føler mine rødder så stærkt herovre... denne meget stærke og intense følelse har jeg haft, siden jeg blev præsenteret for dem for 4 år siden.

Hvis du vil vide mere om Hopierne, kan du google det, jeg vil tro, du kan finde en del. Jeg vil ikke selv gå dybere ind i deres traditioner og måde at leve på, her på bloggen. Måske en dag, hvis jeg får mulighed for at studere det nærmere og får lov at fortælle om det, vil jeg gøre det.

Jeg fornemmer egentlig godt selv, at min blog for i dag er lidt rodet, men jeg er så fyldt med følelser og reflektioner, at jeg ikke kan gøre det meget anderledes i dag... og jeg tror, jeg vil lade det stå sådan og ikke rette for meget i det i morgen. Min blog afspejler mig, min sindstilstand og det, jeg gerne vil dele med dig... Min blog er ikke et forsøg på at være forfatter-agtig, være "perfekt" i min skrivemåde, eller at være specielt læsevenlig for nogen specielt... det er min historie, på min vej i livet, lige nu i AZ... og lige nu er jeg midt i noget meget følelsesladet og intenst. Og derfor er det, som det er, hvilket jeg håber, du vil respektere.

Ved 16.00 tiden kører vi med Jr. tilbage til hans hus på 2nd Mesa, hvor vi takker for en skøn dag. Vi får piki bread (ultra tynde sammenrullede majs-pandekager, som laves af det blå majsmel) med på turen. De er helt frisklavede, og vi får også helt frisk-ristede majskolber med.

Vi kører mod Flagstaff - og i stedet for at køre samme vej tilbage, kører vi gennem det barske Hopi landskab over Tuba City og de kæmpestore, ubeskrivelige vidder. Jeg fordøjer... reflekterer... og føler mig glad og dybt taknemmelig for mit liv og alt det, jeg får lov at opleve.

Vi stopper i Flagstaff og spiser mexikansk på Oscar´s... super lækkert, nemt og billigt. Så kører vi tilbage til Tuthill og vores lille yurt, som trænger til at blive ryddet op og pakket sammen. Det bliver i morgen. Lige nu kan jeg ikke holde tanken ud om, at jeg skal pakke det hele sammen og rejse hjem om få dage.

Tak :-)

Torsdag den 28. juli - møde, HP og middag med gode venner

Torsdag morgen - ih hvor har jeg været spændt på denne dag! Dog en dag totalt uden billeder...

Vi kører fra yurten lidt over 9 og mødes med Tony og ungerne (som faktisk har navne!! De bliver vist altid omtalt som ungerne. Holly og Tonys to skønne børn er Booke på 10 og Hawk på 8) ved en cafe, som hedder Campus Coffee Bean.
Vi skal mødes med Randy også, en af Tonys gode venner og samarbejdspartnere. Tony har villet introducere os til Randy, også i forhold til kurset næste år. Og efter at have vendt verdenssituationen og vores tanker om kurset, siger han ja til at hjælpe os! WAUW! Læs mere på Mindful bloggen en af de nærmeste dage. Jeg er så dybt taknemmelig, at jeg slet ikke kan forklare det!

Da klokken er lidt over 11 siger vi farvel - og jeg går over i Bookmans, mens Claus kører derover. Vi får lidt at drikke, og snakker ivrigt om vores netop overståede møde.

Vi kører, da klokken er 12 - vi kører ud i mall´en, hvor vi får lidt at spise... i bund og grund troede Claus, at biografen lå herude - men det var bare en and! Så vi får noget at spise herude, inden vi kører til biffen og ser Harry Potter and the Deathly Hallows 2 i 3D. Fed film! Ærgerligt, at der ikke kommer flere...

Da vi går ud fra biffen, regner det - og det lyner og tordner. Det er faktisk en hverdag-begivenhed på denne årstid, at der er uvejr i en time eller to om eftermiddagen - for så at klare op igen. Vi kører tilbage til Fort Tuthill og sidder lidt i hovedbygningen, hvor jeg skriver blog og vi læser nyheder osv.

Lidt i seks kører vi ind mod Flagstaff igen. Vi skal mødes med Mike og Melanie ved Oscar´s - en totalt autentisk mexikansk restaurant, hvor vi får de lækreste tacos, jeg nogensinde har fået.... ush, det er godt! Vi hygger os et par timer, inden de er nødt til at køre hjem - Mike har undervisning i morgen, og skal være frisk. Vi har virkelig nydt denne aften sammen med nogle af de skønneste mennesker, jeg kender herovre, og med god mad.

Vi kører hjem til yurten og hygger over en øl, inden vi lægger os til at sove. Endnu en skøn dag tager sin ende - mit hjerte bobler af glæde og taknemmelighed over mig liv :-)

Onsdag den 27. juli - en tur til bjergene - og til Sedona

Vi står rimelig tidligt op i dag og hopper ind i bilen. Vi skal mødes med Tony og skal på formiddagstur med Steve og Lois Hirst - vi skal på hike op til Veit Spring på San Francisco Peaks. Det bliver en dag med mange billeder!

Steve og Lois har i mange år levet hos Havasupai Indianerne her i Arizona, og er ildsjæle i forhold til indianerne. I over 40 år har de arbejdet og undervist i Supai, og blev en del af fællesskabet hos folket i bunde af Grand Canyon. Sammen har de skrevet "I am the Grand Canyon", fortællinger fra Havasupai indianerne. De er højt respekterede for deres arbejde, og har de seneste år arbejdet hos Forest Service i Arizona. De ved så meget og det er en fornøjelse at vandre med dem (og en del andre, som også var med på turen).

Lois Hirst

Hvis du går tilbage i bloggen - til den 15. juli, hvor vi var på tur med Mike - vil du se San Francisco Peaks fra en helt anden vinkel. Og hvis du har læst bloggen, vil du også vide, at heroppe på bjerget "bor" Kachinaerne!

Vi kører op til vores udgangspunkt på bjerget og går i samlet flok op ad stien. Lois og Steve fortæller om planter og træer undervejs - jeg går og tænker på, at jeg savner Mikes indgangsvinkel til planter ;-)
For selvom Lois og Steve ved ufattelig meget, er deres tilgang til planter en anden end Mikes.

Tony byder ind undervejs med hans store viden om outdoor-livet - bl.a. fortæller han om dette træ, og at det er ca. 10 år siden disse kløer er sat i træet. Det er helt sikkert en bange mor bjørn, der har jaget sin/e bamse-baby/er op i træet, mens hun har forsvaret dem...

Tony fortæller om bjørnene herude i skoven

Vi hører fantastiske historier undervejs, om forsvundet guld og områdets hemmeligheder... Efter halvanden times tid når vi op til Veit Spring og stemningen bliver intens. Steve fortæller først det "almindeligt kendte" heroppefra - og så fortæller han det man ved, når man kender til indianernes måde at tænke på. Det er ikke svært at se, at Steve bliver følelsesladet, når han fortæller om, hvor helligt dette sted er for indianerne.

Steve Hirst ved Veit Spring

Vi hører historien om, hvordan det første menneske kom til jorden for at blive, og hvorfor dette sted er helligt område. Om vinteren står man på ski heroppe, og kører ned ad bjerget... og nu har "man" besluttet, at der skal indføres kunstig sne, så der er sikret skivejr uanset det naturlige vejr. "Man" har svært ved at forholde sig til, at indianerne er negativt stemte for dette - men gider man lytte bare lidt, og har man et hjerte, så er det altså ikke så svært at forstå!

Petroglyffer som disse er meget svære at tidssætte,
men denne er nok 800-1000 år gammel.

Flere petroglyffer, der bl.a. viser vand - og måske hestesko...
Det er ikke helt til at vide, hvad der menes med tegningerne.

Hmm jeg kunne godt gå meget mere ind i f.eks. disse historier her - men stedet her er et af de områder, jeg gerne vil tage mit Mindful-hold op til næste år. Så jeg vil vente med at fortælle mere, til vi ses herovre!

Vi går ned ad bjerget igen og er nede ved bilerne ved 11.30 tiden. Vi følges med Tony og ungerne ind til Flagstaff, hvor vi spiser frokost ved New Frontiers. Vi hygger en times tid, inden det er tid at køre hver sin vej.

Vi kører en tur til Sedona - vejret hernede er bedre, skyerne er færre og chancen for regn er langt mindre. Vi vil gerne ud og tage nogle billeder, så off we go! Vi kører til området ved Devil´s Bridge - men vi har ikke en 4WD nu, så vi kører ikke så langt ind ad grusvejen. Vi tager rygsækken på, og begynder at gå! Det er egentlig lidt tåbeligt - kl. er ca. 14.30 og solen står på sit højeste - det er MEGA varmt! Men hva´ pokker! Det tager os ca. 20 min at gå op til den p-plads, hvor vi tidligere har holdt, når vi er gået herop - og så tager det yderligere ca. 25 min at gå resten af vejen op.

Husk at drikke MASSER af vand - det er midt på dagen og her er varmt!

På vejen op taler vi om planterne (nu er vi så meget klogere, end sidst vi var her), så vi leger micro-herbalister og husker hinanden på, hvad vi kan bruge hvilke planter til - og hvad de hedder. Vi taler om Mindful-kurset til næste år, og om, at vi glæder os helt vildt meget til at vise dig de her helt ubegribeligt smukke steder. Vi holder en del pauser på vejen op - det ER varmt, og vi har intet hastværk. Det er så "let" at ræse herop og sige, man har været her - men vi er midt i Guds smukkeste natur - og det vil næsten være uforskammet ikke at nyde det med alle vore sanser.

Devil´s Bridge

Nyder, nyder, NYDER!!!

Den smukke natur - Red Rock Country - set fra Devil´s Bridge

Vi kommer helt op til broen, og lægger en plan for, hvad vi vil lave heroppe. Det bliver først til en lille video-snas til Mindful-bloggen. Og så... skal der tages billeder! Siden vi var heroppe for et par uger siden, har jeg fablet løs om, at jeg gerne vil lave en full bridge på Devil´s Bridge! Nu er jeg her så.... og så skal pokker da stå i ikke at gøre det. Meeen det bliver ikke MIDT på broen - der er simpelthen for smalt! Men ude på broen, knap halvvejs laver jeg et par broer, mens Claus knipser og filmer. Det er en herlig eftermiddag og vi nyder hinandens selskab og naturen. Vi har stor respekt for naturen, er dybt taknemmelige for at vi får lov at opleve alt dette!

Full bridge...

... on Devil´s Bridge :-)

Vi går lidt nedad igen - nedad er altid lettere! Og vi ved lige, hvor vi skal stoppe igen og tage billeder - ca. 5 min gang nedad bjerget og så er vi der.

Enjoying life in the mountains ♥

Pyha vi har varmen!!! Og mens vi stille og roligt begiver os helt ned, fortsætter planlægningen, huskeliste og must-do´s...

Der kommer snart nyt på Mindful-bloggen! I morgen formiddag har vi et helt vildt spændende møde, som jeg glæder mig meget til. Det bliver mega interessant for planlægningen af kurset... så følg med!

Kan man ønske sig meget mere???

Vi når lige at komme i New Frontiers - igen - og køber lææækker sushi-mam med hjem!

Søndag og mandag den 24. og 25. juli - afslapning!

Et par dage uden at vi skal noget... wauw! Eller hvad?

Jo, det er helt fint - vi har stort set skullet noget hver dag indtil nu, så det er fint med et par dages afslapning og hygge.

Søndag er en total slapper-dag. Vi skal ikke tidligt op og har ingen planer. Vi vågner tidligt alligevel, hopper i bad og sætter os ned i hovedbygningen og er på nettet. Og her sidder vi så frem til middag, hvor vi går op og laver os en god frokost, hvorefter vi kører ind til Bookmans... JAMEN hvad laver vi dog på nettet al den tid? Jarh, jeg skriver jo li´som blog, redigerer billeder osv, og vi surfer rundt på nyheder fra DK, køber gode bøger og drikker grøn the med mint :-)

Vi kører ud i New Frontiers - den lokale helsebiks - som er kæææmpestor. Jeg får shoppet lidt gode ting, frugt, rugbrød og andet godt, og så kører vi i Fry´s og køber et par store bøffer og rødvin.
Vi kører hjem og tænder op i grillen, steger bøfferne og åbner rødvinen... og sidder bare herude på altanen og hygger, med kolibrierne summer om vores hoveder. De er vilde med vores hummingbird-feeder, som er fyldt med "kolibri-mad"!

Alfa-hannen omkring vores yurt!

Der er en meget territorial kolibri-han, som flyver omkring og mener, det er HANS fodertrug... så han drikker - flyver hen i et af træerne lige i nærheden - og når der så kommer andre kolibrier for at drikke, flyver han efter dem - de både larmer og flyver totalt tæt om ørerne på os... Det virker totalt intenst, fordi deres vingeslag er så hurtige - det går dælme stærkt!

Vi sætter os ned i hovedbygningen lidt om aftenen. Vi ved godt, der er flagermus hernede - indenfor altså! De kan på en eller anden måde komme ind og ud oppe under loftet, og vi kan høre deres pibelyde deroppe fra om aftenen. Men her til aften hører vi pludselig en "plask"-agtigt lyd, og så ligger der en lille flagermuseunge på gulvet... den er faldet ned! Altså den er ikke helt lille, men voksen er den ikke. Den kravler rundt på gulvet og har øjensynligt slået sig, om den er kommet til skade ved vi ikke rigtig. Claus får den bakset op på en avis og bærer den ud - så må andre kræfter ta´ sig af den.   

Bat-baby

Mandag skal vi heller ikke tidligt op. Vi åbner bare døren ud til altanen, hvor vi kan se og høre kolibrierne, de søde egern, den småhidsige Steller´s Jays og... tordenvejret! Vi har taget et par billeder og en video-snas til dig :-)

Våd torden-morgenstund udenfor yurten

Fru Egern ved morgenbordet!

En af de unge hanner ved hummingbird-feederen

Tordenvejret trækker dog ind over os, ikke at det regner så meget, men jeg skal lige love for, at det lyner og tordner! Vi smider os på madrasserne og lytter til tordenen - tæller sekunder - og erkender, at da det 2 gange har været ca. 300 meter fra os, trukket væk - og kommet tilbage igen - så er det nok tid til at fordufte! Det virker temmelig voldsomt herude i skoven, hvor vi jo er i ca. 7.000 fods højde og omgivet af træer! Så vi pakker hurtigt vores computere i tasken og flygter ind til Bookmans! Til gengæld står det ned i lårfede stråler inde i Flagstaff by - men der er ikke torden tæt på, så det er rart nok.

Regn over Flagstaff. Normalt kan man se bjergene lige frem
- men regnen ligger tykt hen over byen

Hen på eftermiddagen kører vi til Fort Tuthill igen, vi tænder op i grillen og griller en gang kyllingebryst med pasta og lækker tomatsovs... Igen skal vi næsten dukke os engang imellem, når kolibrierne torpederer luften i kampen om territoriet rundt om den røde feeder!

Hvem er mest glad?? Claus over den gode mad
- eller kolibrien over dens røde saft??

re:TREAT for your body & soul - Arizona 2012, del 3

Mon ikke det er på tide, der kommer lidt mere til dig, der er interesseret i retreaten i Arizona næste år?

Forleden var vi ude i et andet af de områder, du kommer til at stifte bekendtskab med på re:TREAT for your body & soul i 2012. Wauw, jeg elsker det bare herude! Her er så skønt, så stille - vi er så langt væk fra alle byens lys og lyde, at der er plads til at finde sig selv, lytte til sin egen krop og bare VÆRE i nuet!

På vejen ud til Basecampen kører vi gennem det her helt vilde område, hvor bjergene er kulsorte - det er gammel vulkanområde og kaldes Sunset Crater. Man skulle ikke tro noget kunne vokse herude - men det kan der!

Vi standser ved et skønt sted en god halv times kørsel fra Flagstaff og ca. 20 min. inden vi rammer Basecamp. Vi tager et par billeder herude og laver en lille video-snas til dig. Videoerne er ikke optimale i fuld skærm - så fylder de for meget her til bloggen... så I må nøjes ;-)
Og jaja, jeg kan ikke huske ordet horisont - men nu ved du, hvad det er jeg forsøger at sige haha.

Tony er netop i de her dage igang med et 4-dages Bushcraft course, som vi også vildt gerne ville have deltaget på - men desværre kan vi jo kun være et sted af gangen. Så det må jeg have tilgode. Vi hilser på de ca. 10 kursister, der nu på 2. dag er herude i området. Det er tid til aftensmad og her dufter af tomat-chili-et-eller-andet... lækkert. Vi får et par gode historier om deres første døgn herude, det eneste jeg vil dele her er, at hvis man laver sit eget shelter væk fra det fælles område, skal man sørge for at vide nøjagtigt hvor man skal gå hen, når det bliver mørkt ;-)
Vi beslutter os for at lave en lille film-snas herude også - det er her, vi kommer til at være i 2-3 overnatninger, sandsynligvis i de første dage af kurset. Og jeg vil lige gentage det, jeg siger på videoen: Hvor du sover herude, er op til dig! Enten kan du bygge dit eget shelter, som det, du ser på videoen - eller også kan du sove i den hogan, der er herude, evt. sammen med andre - se billede allernederst i dette blogindlæg.

Enjoy...

I de her dage kigger jeg på muligheder for transport herover, det skal jo gerne være så billigt som muligt. Og når jeg har det på plads, kan jeg annoncere de endelige datoer for kurset - og også en cirka pris. Den helt nøjagtige pris kommer, så snart jeg har programmet lidt mere på plads, så jeg ved, hvad mine undervisere koster, hvor mange nætter vi får på hotel, og hvad flyveturen kommer til at koste.

Følg fortsat med her på bloggen, jeg GLÆDER mig til turen næste år!

Aftenhygge i hogan

Lørdag den 23. juli - Intensivt urte-kursus dag 4

Vi kører til Mike til kl. 9, og kører direkte derfra og til dagens urte-udflugtssted, som ligger lige udenfor Sedona. Vi kører til et område, som ikke rigtig har et navn, men Mike kalder det Dry Beavers Creek.

Kaktus-land!

Overalt, vi ser hen, er der kaktusser!

Vi er ude i kaktus-land. Grunden til at der er så mange kaktusser er, at området er blevet over-græsset, dvs der har gået for mange køer på græs herude tidligere. Selvom kaktusser ser ud som om de ikke er til nogen nytte, så er det imponerende, som naturen altid har planter, der kan hjælpe på de issues der er i netop det område, hvor de gror. Kaktussen har mange gode egenskaber, som man ikke tænker på. Herude vil problemerne kunne være solskoldethed, bid, stik mm - og her kan kaktussen hjælpe, hvis man ved, hvad man skal gøre ved den. Så vi leger lidt med kaktusser og Mike har nok en grund til at gøre dette på sidste dag af kurset!!! For fan... da, hvor mange små stikker kan man lige få i fingrene?? Hm, de er ret lette at få ud igen, så det går fint.

Skær af ved leddet... uden at stikke dig!

Grønt slim - eller medicin??

Efter en ordentlig omgang kaktus-snask, kører vi videre til et andet område. Her er vand i foråret, når sneen smelter oppe fra bjergene, men om sommeren er der ikke meget vand. Men her er frodigt og smukt - her vokser mange cottonwood træer, som er i familie med birken. Smukke, store træer, som giver god skygge hernede. Vi spiser frokost hernede og snakker om, hvorfor urtemedicin er så vigtig for samfundet.

Cottonwood

En knæler

Så kører vi tilbage til Mikes hus, hvor vi skal slutte dagen af med at lave lækre sager - yummie! Igen er det ikke alle ting, vi kan finde i den danske natur, men til gengæld er der gode ting, vi kan erstatte det med, som er fulde på mineraler og som kan laves til gode, lækre ting. Nogle ting laver vi ikke selv, men smager på - gode og super lækre ting, som Mike har lavet... gosh, tænk at mineraler, vitaminer, antioxydanter osv kan smage SÅ godt! Det er helt vildt!

Hvad mon det bliver til???? Et hint: det kan spises

Nøj, hvor skal jeg have gang i krukkerne, når jeg kommer hjem - og fremadrettet vil jeg se på ukrudt med helt andre øjne... fra nu af er mange af ukrudtsplanterne velkomne i min have - de vil blive elsket og brugt til ting, jeg aldrig havde drømt om, jeg skulle kunne lave af helt alm. have-ting i Danmark!

Vi bliver lidt hos Mike og Melanie og snakker om alverdens ting. Skønne, skønne mennesker, som jeg glæder mig til at lære endnu bedre at kende. Vi kører ind til Bookmans, hvor vi sidder et par timer og opdaterer blog, finder bøger, læser nyheder fra Danmark (yaiks, der sker slemme ting hjemme i DK og i Norden...) og får en kold drik. Det er drønhyggeligt at sidde herinde og Bookmans er et fantastisk koncept, som nok desværre ikke vil kunne fungere i DK. Men her fungerer det og jeg ELSKER at være herinde, kigge i bøger, få en kop the og bare hygge herinde i timevis. Jeg får taget et billede derinde, næste gang vi er der.

Så kører vi hjem og spiser pizzaresterne fra i går - og går på hovedet i seng :-) I morgen skal vi ikke tidligt op, men vi kan sove længe - yahooo...

Fredag den 22. juli - Intensivt urte-kursus dag 3

Vi starter dagen med at åbne døren ud til terrassen, hvor vi kan høre lyde... og her lister vores venner rundt og spiser vores peanuts og kirsebær, som vi har lagt ud til dem. Vi bruger noget tid på at sidde og kigge på dem - de er ret trygge ved at vi sidder lige ved siden af dem.

"Aaarh, det er liiidt farligt..."

"...men det går vel nok!"

Vi kører til Mike 8.40 og vi kører sammen til Sedona. Vejen herned går ad små veje og mange, mange hårnålesving i den smukkeste natur, man kan drømme om. Turen er så smukt, at det næsten gør ondt i øjnene haha... jamen jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal forklare det!

Dry Creek

Red Rock Country

Man skal se det, før man kan forstå det. Vi kører ud til Dry Creek i et tørt, men meget smukt område. I dag ser vi en del på træer, hvad man kan bruge nålene på fyrretræerne til, hvad man kan bruge barken fra forskellige træer til osv. I dag er vi i ca. 4000 fod. Mange af planterne vi ser i dag er i natskyggefamilien - nogen af dem er giftige, andre bør man bare ikke spise, fordi de skal behandles med stor forsigtighed, for at de ikke gør dig syg eller slår dig ihjel! Jeg tænker lige på, at jeg, og mange andre, faktisk slet ikke bør spise ting fra natskyggefamilien - og efter i dag tror jeg, jeg tager det endnu mere seriøst!

Kigger nærmere på en Purple Nightshade
- som man bestemt ikke skal bryde sig om at spise!

Vi taler om nåletræer...

Vi suuuger til os

Jeg bliver stadig mere overrasket over, hvor meget godt vi finder i vores natur! Og igen - meget af det kan vi sagtens finde hjemme i den danske natur også - og det, vi ikke kan - ja, det kan så erstattes af noget andet godt, som vi har i vores natur.

Enjoying life ♥

Smukt, smukt, smukt! Udsigten altså!

Vi finder et gudesmukt sted at spise vores medbragte frokost, mens vi snakker om alt muligt, inden vi kører tilbage til Mikes hus udenfor Flagstaff igen. Det er egentlig ikke fordi der er mindre at fortælle i dag - men jeg ville komme til at gentage mig selv, hvis jeg skriver meget mere om vores tur. De her formiddagsture går ud på det samme: Finde og genkende planter mm i naturen, som vi kan bruge enten som føde eller som medicin. Dagene er dog i forskellige højder, hvorfor det er forskelligt, hvad vi finder.

Pine sap - fyrretræs harpiks

I dag skal vi lave tinktur. De planter, Nanna, mor og jeg samlede for 2 uger siden, er dem, vi bruger i dag. De har nu stået og trukket i et par uger og er klar til brug. Og til tinktur skal man ofte bruge alkohol... så det bliver en interessant mikstur! Man kan dog også lave tinkturer uden alkohol... Wauw en lækker og velsmagende hostesaft-tinktur vi får lavet! YUMMY, it´s good for the... throat! Mike har lavet den lækreste vanille-tinktur, som vi også lugter til og smager - og min fantasi løber totalt af med mig, når jeg tænker på, hvad man kan bruge denne lækre blanding til! Jeg kan røbe, at det har noget med dessert at gøre!

At lave urtemedicin er nu sjovt!! Vi bruger Everclear...
95% ren alkohol - og vodka!

Vi er færdige ved 16-tiden, og Claus og jeg kører direkte ud mod Tonys bjerg-område udenfor Flagstaff - til den anden side. I går startede han et 4 dages kursus i bushcraft, som jeg SÅ gerne ville have været med på - men jeg kan jo ikke være to steder på en gang, og urtekurset vil jeg også bare SÅ gerne være på, så... På vejen ud laver vi en lille film, som kommer på det næste blogindlæg om Mindful in Arizona 2012. Så hvis du er interesseret, så hold øje med det... Vi tager også nogle billeder - området her er meget specielt - det er gammelt vulkan-område, så bjergene er ikke bare bjerge, men gamle vulkaner - og jorden er ikke bare grus, men mere lava-agtigt og sort! Nogle af "markerne" ligner oppløjet asfalt - men det er altså lava, der ligger i store "mudderkager". Meget specielt!

På vej ud til Tonys område ved Wupatki.
Vi har lavet en lille film-snas til Mindful in Arizona 2012
- kommer snart her på bloggen!

Da vi når op til Tonys område, hilser vi på kursisterne - de er ca. 10 på kurset, det er 2. dag, og det er snart spisetid. Tony er inde efter vand, så vi tusser bare lidt omkring - og går op bagved, hvor vi laver en lille film-bid mere til Mindful-bloggen - og en masse gode billeder. Det er et skønt område herude, som jeg vil glæde mig vildt til at vise dig, der skal med herovre til næste år. Da Tony kommer tilbage, får vi en god snak med både ham og nogle af kursisterne. Super hyggeligt at hilse på :-)

Et par timer til solnedgang - i området, hvor vi slår os ned
nogle dage på Mindful in Arizona 2012

MY ARIZONA ♥

Vi kører ind mod Flagstaff igen, og jeg tæsker løs på tastaturet på vejen ind, jeg skiver bloggen for i dag... Claus skal ind og købe lidt i et par butikker, som overhovedet ikke er spor spændende, så jeg sidder her ude i bilen og skriver til dig. Dog går der som regel altid en ekstra dag eller to, inden indlægget kommer på. Der skal findes billeder, de skal rettes til i størrelse - og så skal de lægges på bloggen. Og sommetider kniber det med internetforbindelsen, så det kan godt tage laaaang tid, før jeg får billederne op også...

Nu kører vi ind til Ni Marcos og køber en pizza med hjem - det er vist kun tid til det. Jeg ville ønske, vi havde mulighed for at spise anderledes, men vi har ikke de store muligheder for selv at lave - og det er en lang ferie - og jeg har en lang sommer uden indtægter, så vi er nødt til at være lidt sparsommelige, og kan ikke bare spise ude hver aften. Så ja... jeg har taget på herovre - det plejer faktisk ikke at være sådan - men det er det i år :-(

Vi kører hjem i yurten og spiser vores yummi pizza, og sætter os lidt ned i hovedbygningen, så jeg kan oploade bloggen - men det bliver nok kun fra forleden - jeg skal lige gennem alle billederne og redigere dem, der skal med på den enkelte dag.

Det har været en skøn, skøn dag igen! Glæd dig til blogindlægget om Mindful turen, som forhåbentlig kommer i morgen :-)

Torsdag den 21. juli - Intensivt urte-kursus dag 2

Goooodmorgen derude i verden.

Så er det 2. dag på vores kursus, vi mødes hos Mike kl. 9, og kører mod Sedona efter kort tid. Vi skal ikke helt til Sedona, men skal ned til Oak Creek Canyon. Her er en skøn dal, hvor vi skal snuse lidt rundt. Mange kommer hertil i sommervarmen - der er vand en del steder, så der er bademuligheder nok. Man skal ikke komme i weekenderne, eller senere på dagen - så er der rigtig mange mennesker.

Men her om formiddagen er det fornuftigt, og vi kan uden større forstyrrelser gå rundt og kigge på planter, blomster og træer. Vi er i ca. 5000 fod i dag, og vi finder en lidt anden vegetation her end i går. Faktisk en MEGET anden vegetation. Hvor der i går var tørt og råt, er der i dag, måske ikke fugtigt, så i hvert fald grønt og frodigt. Det er næsten som at komme fra ørken til junglen - mange ved slet ikke, at der findes et så grønt og vandfuldt sted midt i Arizonas ellers så tørre ørken. 

Se lige bladene på det træ...

Årh, det er dejligt her i vandet...

Fra vi går ud af bilen, kan vi høre vandet bruse - herinde i området er der vandløb, åer og små vandfald overalt. Meget af vores vandretur herude foregår med fødderne i vandløbene, så jeg har mine fivefingers på og synes det er så fantastisk næsten at gå barfodet herude. Vandet er dejligt kølende, temperaturen er ca. 35 grader, så det er skøøønt at blive kølet lidt ned. 

Mmmm frisk vand direkte fra kilden...

Og det smager bare så godt...

Vi ser de smukkeste sommerfugle, og de smukkeste kæmpe store guldsmede herude. Naturen er så rig hernede i dalen, hvor vi er omgivet af de røde bjerge på stort set alle sider. Det føles som Paradis på jord... og igen kan jeg kun sige: WAUW!!

Smukke sommerfugle

Mike - the passionate hiker!

Vi går ud fra dalen og kører ca. et kvarter, før vi igen holder ind. Her er knap så mange mennesker, men der er nogle planter herude, Mike gerne vil vise os. Her virker ret fladt, men alligevel er vi i ca. 5.000 fod endnu - og SMUKT!

Vi slutter vores vandretur af med en frokost i træernes skygge, inden vi kører tilbage til Mike. Vi er tilbage hos Mike igen og starter med en god kop pebermyntethe, som har trukket, side vi tog afsted i morges, og en brændenældethe, som også har trukket hele dagen. Hmmmm hvordan smager en the, der er blandet 1:32 og ikke bare med et thebrev, og som har stået og trukket i en 5-6 timer? Den smager af den urt, den faktisk bør smage af! Og når den er så stærk og har trukket så længe, er alle de gode æteriske olier, mineraler og alle dens gode egenskaber trukket ud i vandet. Den smager fantastisk! Pebermynten er kølig, brændenælden er lunken - og de to sammenblandet smager fantastisk! Pebermynten er rigtig god for fordøjelsen, så den er god at drikke til eller lige efter måltider.

Og så skal vi igang! I dag laver vi en super lækker hjemmelavet lotion og en god salve. Det er, som da jeg var her med mor og Nanna - kun lavet af gode urter med gode egenskaber for huden. Ikke tilsat alkohol, som det meste creme er... alkohol trækker fugten ud af huden - så hvorfor man tilsætter det til creme, der skulle give fugtighed, tjah, det er nok kun for at få holdbarheden op ;-)
Der laves en olie-base, som er lavet af - ja olie! God olie - og de urter, som har de egenskaber, man gerne vil fremhæve i en lotion. Denne blanding står og trækker i ca. 2 dage og det er VIIILDT at se, hvor meget saft og kraft, der trækkes ud i olien (den var så lavet i forvejen...). Fra at være lys gul og lækker, er olien nu blevet dyb mørk brun af alle de gode urter. Så laves der en vandbase, og disse to skal på magisk vis blandes sammen - og vupti har man den mest fantastiske lotion! Iiiih, det ligner simpelthen æggesnaps, når det lige er lavet og jeg har helt vildt lyst til at spise det haha. Reelt set er der ikke noget i, der ikke kan spises, meeen om det smager godt...? Jeg nøjes med at smøre det på mig selv.

Vi kører fra Mike´s ved 15-tiden, og kører en tur til Sedona. Vi har næsten været her i dag, men der er en butik, vi liiige skal i! Lige inden Sedona er der den fedeste butik, som hedder Clear Creek Trading Company. Umiddelbart tænker jeg, at det er en meget turistpræget butik, men der tager jeg fejl. De har virkelig mange gode ting herinde, også ting, som indianerne kommer her og køber til deres ceremonier. Her er keramikting, som indianerne har lavet, her er fantastiske smykker, her er baby-carriers i pels, pile med flint-spidser, her er perler til kæder og smykker, her er haler fra mange forskellige ræve, og fra forskellige andre dyr. Og så er her tørrede urter, dyrekranier, bøger og musik. Jeg måtte næsten slæbes ud herfra... det her er et sted, hvor jeg gerne ville ha´ 10 minutter til at tage så meget med mig som muligt uden at skulle betale haha... men hvordan faen ville jeg få det med hjem??? Bare ved tanken står der OVERVÆGT med store fede røde bogstaver! Hm, jeg køber faktisk ikke noget, men vi kommer tilbage her til, inden jeg flyver hjem... og så må jeg hellere få købt lidt gode ting!

Vi kører ind til Sedona og spiser en tidlig aftensmad på Red Planet. Sedona er kendt for at være en rigtig hippie-by, for at være en meget spirituel by, og også for at tro på, at der har været UFO´er... Red Planet er en restaurant, som serverer burgere til aliens ;-) Vi har været her før, og deres burgere er helt okay.

Vi triller bilen hjemad, og sætter os lige ned i hovedbygningen en lille times tid. Vi får en øl overfører billeder og info fra dagen til computeren og checker mail, inden vi går totalt kolde i vores yurt.

Tak for en skøn dag