torsdag den 7. juli 2011

Tirsdag den 5. juli - Grand Canyon og det vilde vejr i Arizona!

Siger godmorgen kl. 4.45am (04.45) - GAAAAB!!!! Nanna og jeg har sovet møg dårligt, men vi kan jo sove i bilen. Jeg snupper et hurtigt bad og vi får pakket sammen, så vi har mad, frugt og en masse vand med os i bilen. Vi kører godt 6am - og der er allerede tæt trafik hele vejen gennem Phoenix. Vi kommer ud på "den anden side" og inden længe lyder der helt sikkert tung vejrtrækning flere steder i bilen - jeg får i hvert fald en ordentlig skraber. Min søde, elskede Claus kører trofast - elsker ham!

Vi stopper på den anden side af Flagstaff og får lidt morgenmad og får tisset af, inden vi kører videre. Klokken er ca 10.30, da vi er ved indkørslen til Grand Canyon. Vi har ikke rigtig set noget endnu, og det er kun Claus og jeg, der har været her før. Vi kører ud til et særligt sted, som vi har fået kendskab til - og glæder os over, at der kun står én bil på den lille p-plads. Vi går ca. 20 minutter gennem skoven, til vi kommer til... den skønneste, mest vidunderlige - BREATHTAKING udsigt ever! Her står vi på South Rim - på det sted, man tidligere kaldte Cremation Point, hvor indianerne før Kristi tid kremerede deres kære. Vi går helt ud på spidsen og kigger. Der er uforklarligt langt ned i kløften - man kan slet ikke forklare det og billeder viser ikke hverken dybde eller vidder, så vi kan kun sige: WOOOW!!!

De tre musketerer
Ærgerligt, at et billede slet ikke viser det, man ser...
Chicas på Cremation point

 

Mor og far på Cremation Point
Nanna

Vi kører ned til turist-udkigspunkterne og går lidt rundt og kigger. Nanna får sig en ny ven :-)

Nanna og hendes nye ven
Mmmm den kan godt li´ peanuts!
"Den omvendte kasket" aka far tager billede af Nanna v. Grand Canyon
Vi har lagt mærke til, at mørke skyer trækker sammen og vi er udmærket klar over, at der er regn i dem. Meeen vi har ikke lige forudset, at de kommer så hurtigt. Vi bliver drivvåde! Nanna og Claus spæner over efter bilen og kører hen til os, så vi kun bliver lidt våde. Det står bare ned i stænger, det lyner og tordner, og vi er GLADE for, at vi endelig sidder i bilen. Vi er lidt sultne, så vi kører ind og får en gang McDonalds - wadder - men hva´ pokker, her og nu er det godt.

Zzzzzzzzz vi får os lige en morfar mere i bilen på vej mod Flagstaff, hvor vi tanker. Det begynder at regne, og tunge, sorte skyer bygges op, ligemeget hvor vi ser hen. Ca. 50 km syd for Flagstaff kører vi ind i en mur af regn, så heftigt, at rigtig mange biler holder ind til siden, simpelthen fordi det næsten er umuligt at se en hånd for sig. Som om det ikke er nok, så begynder det også at hagle - og lige meget hvor vi ser hen, er himlen sort og vi kan se regnen bevæge sig ned fra himlen mod jorden - det virker helt vildt. Temperaturen er faldet til ca. 200C. Vi kommer endelig ud på den anden side, og nærmer os Phoenix, hvor det slet ikke har regnet. I dag skal vi ikke købe ind - vi har pizza fra i går, så vi kører direkte hjem.

Vi går en tur op på "vores bjerg" - vi trænger til en lille gåtur efter den lange tur i bilen. Vi står lidt og ser ud mod vest, hvor solen langsomt går ned. Det regner heftigt derude, vi ser en kraftig regnbyge, så et stykke med sol og så endnu en kraftig regnbyge - det ser lidt sjovt ud.

Solen går ned midt i heftige regnbyger
Vi kigger mod øst - og vi bliver mødt med et helt andet syn! Først forstår vi ikke helt, hvad det er. Vi snakker om, at det må være en kæmpe regnbyge, måske med torden. Men det ser bare anderledes ud, end de skyer, vi tidligere har set. De kæmpe skyer er mørke - meget, meget mørke, og de bevæger sig hurtigt ind over byen. De nærmest kravler ind over byen og op over bjerget på den anden side af vores lejlighed. Mor og far går ned mod lejligheden, og Claus kommer op til os (han har ledt efter fugleedderkopper på den anden side af bjerget haha! Han siger med det samme, at det der... det er en sandstorm! 

Sandstormen trækker ind over Phonix
Nanna og jeg får tændt for min iPhone - og finder "Sandstorm" frem - og danser en lille sandstormsdans. Skyerne trækker hurtigt ind mod os, og Nanna går ned. Claus og jeg står et godt stykke tid endnu og kigger på, at stormen kommer tættere på. Efterhånden er den ikke længere bare mørkegrå, men også brun af sand. Vi når lige akkurat ned, inden lejlighedskomplekset indhylles i sand, og stormen sætter ind. Det bliver med ét helt mørkt og vi kan høre, det suser derude.

Vi står lidt og kigger ud, får så varmet pizzaen og spiser. Stormen varer ca. halvanden time, hvorefter den aftager. Det er nu blevet "naturligt" mørkt udenfor - men vi kan alligevel se, hvor vildt det er -  alting udenfor er fuldstændig sandet til. Vi er lidt spændte på at se, hvor slemt det ser ud, når vi vågner i morgen.

For at tage lidt forskud på dagen i morgen, lægger jeg her et par links ind, som viser lidt om, hvor omfattende sandstormen var.
New York Times
En lille video vi har fundet. Vi har også selv filmet, meeen den kommer ikke herind ;-)
Nyheden nåede også til Danmark: Jyllands Posten

2 kommentarer:

  1. Fantastiske billeder. Skønt endnu engang at kunne følge med i jeres tur.

    En hilsen fra kattene som alle har det godt ;-)

    Knus og kram
    Marianne

    SvarSlet
  2. Super fede billeder!!! Sikken oplevelse!! Jeg holder øje med bloggen..... Fortsat god tur. Take care...
    Knus Stinne

    SvarSlet

Tak fordi du har lyst til at lægge en besked.
Underskriv venligst din kommentar med dit navn og mail-adresse, da jeg ikke ønsker anonyme kommentarer.
Din kommentar vil først blive vist, når jeg har godkendt den.