Lørdag den 9. juli - Flagstaff, Tony og vandring

Endnu en morgen, hvor vi skal tidligt op. Vi var sent hjemme og dermed ret sent i seng i aftes, så det er liiidt hårdt, men vi kan jo sove lidt i bilen. Vi kører den godt 2 timer lange tur nordpå til Flagstaff igen, og ankommer deroppe ca. 10.20, hvor vi mødes med Tony.

Nanna i fuldt firspring

Tony er en af vores gode venner herovre. Tony arbejder med wilderness skills, og han er en af de absolut dygtigste i USA. Han har et kæmpe stort netværk, også blandt indianerne, og Hopierne kalder ham den hvide indianer, fordi han har en stor interesse i at vide, hvordan de levede tidligere, og fordi han er en af de ganske få, der faktisk lærer det - og giver det videre. Det er der ikke mange af indianerne selv, der gider - verden har ændret sig, også for dem, som langt hen ad vejen i dag lever et helt almindeligt liv og ikke interesserer sig så meget for det "gamle".

Ud i skoven

Tony har en helt utrolig viden på omkring sit fædrelands historie, og omkring overlevelse. Claus har en hel del gange efterhånden deltaget i Tonys kurser, og arbejder tæt sammen med ham. Det er også en af grundene til, at han i dag er en af dem med den bredeste og dybeste viden omkring overlevelse i Danmark.

Vi følges med Tony til et bjerg-/skovområde ganske tæt på Flagstaff, hvor vi går en tur op gennem skoven. Tony fortæller os om vegetationen, om træerne og om kaktusserne.

Han fortæller, hvad man gennem tiden har brugt fra naturen til at leve af, og hvordan man har brugt f.eks. yucca-planten til at lave både reb, sæbe og kurvefletning af. Vi taler om flint, som er blevet bragt her til området for flere tusinde år siden, og hvordan Hopierne har netværket og byttet sig frem til det, de havde brug for. De har haft et kæmpe netværk helt op til Utah og Colorado, og ned til Mexico, hvor de tog på "handelsrejser" til fods og vendte tilbage efter flere måneder.

Tony fletter reb ud af yucca

Efter en god vandretur på ca. halvanden time, går vi tilbage til bilerne og kører til et andet sted, Tony gerne vil vise os. Det ligger ret tæt på byen, ret tæt på et sted, rigtig mange mennesker færdes - men ikke mange kender til de hemmeligheder, stedet gemmer på. Her finder vi resterne af en ældgammel Hopi-landsby, vi finder masser (som i MASSER) af potteskår, nogle fint malede, andre er nok mere blevet brugt som hverdags-krukker uden dikkedarer. Potterne er mellem 1500 og 3000 år gamle! Men vi lader alt ligge, vi er på offentlig grund og må ikke fjerne noget herfra. Vi kravler ned ad bjergsiden og finder en gammel grotte. Den er dyb, og her har været plads til en del mennesker tilbage i tiden. Tony "tegner og fortæller". Vi står heroppe og ser ned i dalen, hvor der er så smukt, så smukt!

Vi kan se, hvor grønt der er nede i bunden, fordi der er et lille vandfald længere nede i dalen. Her er frodigt, og det er ofte sådanne steder, man skal holde øjnene godt åbne - for her har der levet mennesker tilbage i tiden, som har bosat sig pga. vandet. Vi ser en stor sten, hvori der er indhugget petroglyffer, der viser, at her har flere klaner mødtes. Tony fortæller historien om en gammel Hopi "Wizard", som har levet her, og som man for mange år siden fandt begravet her i området.

Udenfor igen, kan vi på nogle af yucca planterne se frugter - det er tidligt, de er så store. Vi brækker nogen af dem af og tager dem med hjem, for at bage dem (som man bager kartofler i folie).

Vi takker Tony for en fantastisk formiddag

Vi går tilbage til bilerne, og får her en god snak med Tony om løst og fast. Vi takker for hans lyst til at fortælle os om området og vise os de spændende steder.

Meeen dagen er jo ikke slut endnu, så på vejen mod Phoenix kører vi igen over Sedona. I dag skal vi ikke bare igennem byen, men ud på en lille vandretur. Vi kører ind til byen og køber et dagspas til at køre rundt i området, og kører så udenfor byen igen. Vi drejer af ad en lille grusvej og det er så her, man skal prise sig lykkelig for, at man har en høj 4-hjulstrækker - ellers ville man ikke komme så langt - og måske, hvis man endelig kom langt - ville man ikke komme tilbage ;-)

Red Rock Country - Sedona

Vi kender vejen, så Claus triller rimelig "smertefrit" ned ad "vejen", indtil vi kommer til et sted, hvor vi kan holde. Vi tager den knap 30 min. lange gåtur OP ad bjerget... op, op, op ad stier så små, og trin, som heldigvis er lette at gå på - men der er ingen rækværk, hvilket mor synes er lidt irriterende haha.
Her er en fantastisk udsigt, jo højere vi kommer op. Vi ser ud over de røde bjerge og den grønne dal. Her er gudesmukt!

Nanna og den gode udsigt!

Selvom det er overskyet, er her stadig varmt - meget varmt. Det trækker op ude i det fjerne, og vi kan høre, det tordner. Men det flytter sig ikke rigtig, og vi fortsætter op mod vores mål: Devil´s Bridge!

Mor er ikke glad for højder, men hun klarer det super flot - Nanna derimod har sine unge ben med sig og springer som en anden gazelle op ad bjerget... Vi når målet... og mor sætter sig ned, mens far tager et par billeder af vovehalsene! Arh, det ser værre ud, end det er. Jeg overvejede at lave en full bridge midt på Devil´s Bridge - meeen det ville måske være at tage munden for fuld hæhæ.

Devil´s Bridge

Nanna på Devil´s Bridge

De tre musketerer på Devil´s Bridge

Vi finder dog et perfekt sted, hvor vi helt sikkert vender tilbage til og tager nogle skønne yoga-billeder.

Så skal vi ned igen - mor var lidt bekymret, men det gik utrolig let at komme ned igen. Vi får taget nogle fantastiske billeder på vejen ned og når frem i bilen lige før, uvejret bryder løs. Skyerne er blåsorte næsten hele vejen rundt, og det lyner og brager derude. Vi kører ned gennem bjergene og nyder udsigten - dvs vi sidder i bilen og kigger efter lyn og ser de vildeste af slagsen.

Nanna og udsigtEN

Gazellen fra Løgstrup

Been here!!!

Gudinderne! Jaja, det er vi da!

Det skønneste sted

Hey - det er jo mor og far! Eller er det tissemyrer??

Nå, men vi kan da godt vinke til dem

Kærlighed på toppen!

Wilderness Skills manden!
www.wilderness-skills.com

Vi er trætte, da vi endelig når Phoenix. Vi kommer jo nordfra, og skal til Phoenix sydøst, så fra vi rammer starten af Phoenix, til vi er ved vores lejlighed, er der knap 60 km! Vi tager KFC kyllerylle med hjem, orker ikke rigtig andet, og spiser trætte og glade vores aftensmad. Vi kan, ud af vores soveværelsesvindue stå og se lynene flashe over himlen - det er vildt! Men det er langt væk, så vi kan ikke høre bragene, men blot se himlen oplyses af de heftigste lyn, man kan tænke sig.

Lyn i det fjerne

Og så er vi klar til at hoppe i seng fyldte med fantasiske oplevelser.