lørdag den 31. december 2011

Så er det nu!!! DIT 2012 er lige om hjørnet!

JUHUUUU så er det nytårsaftensdag...

Boblerne er lagt på køl...
er DU klar til det nye år?
Jeg vågner i morges ved, at mine elskede sengekammerater spinder mig ind i øret og bobber løs i dynen. Jeg kan så konstatere, at jeg har glemt at rulle mørklægningsgardinerne ned bag persiennerne, så morgenlyset vælter ind i soveværelset - mmmmm.
Jeg ligger længe i sengen og lader bare tankerne flyde... tænker over året, der nu næsten er gået, tænker over, hvad året har bragt, hvilke skønne mennesker, jeg har mødt, tænker på vores fantastiske tur til Arizona, på min vidunderlige familie, og hvad der ellers gør mig glad. Jeg tænker på min lille virksomhed, på de fede udfordringer og glæder.
Der er ingen dårlige tanker, ingen selvbebrejdelser, ingen bekymringer... kun gode tanker og smil på læben.

Jeg ved jo godt, hvad der er gået knap så godt, jeg kender alt til nederlagene, og alle bekymringer for det nye år. Men hvad kan jeg bruge det til udover dårligt humør og dårlige vibrationer bragt lige ind i det nye år?? 
Selvfølgelig er det super vigtigt at mærke mig selv, være i det, der er - det er jeg faktisk rigtig god til, hvis jeg giver mig selv lov! Men negative tanker avler negative tanker, og det er ikke en verden, jeg vil give energi...

I mine nytårsaftensmorgentanker (langt ord...) sætter jeg flueben ud for alle de ting, jeg har gjort og nået! JUHUUU oplevelser og gode minder om et år, der rinde ud.

Dagen i dag skal tilbringes alene, med forskellige ting, der liiige skal ordnes, inden jeg skal igang med at lave nytårssushi og drikke bobler (det sidste kan sagtens foregå hen over hele dagen).
Samtidig vil jeg gå og fintænke lidt over 2012. Det nye år bliver skelsættende og helt fantastisk - der kommer til at ske mange ting, og jeg er KLAR!
Jeg vil tænke over, hvad det nye år skal bringe for mig? Hvad jeg vil opleve? Hvad jeg vil putte ind i mine dagtimer? Hvor mange timer jeg vil arbejde? Hvor mange penge jeg vil tjene? Osv osv osv... "Jaja, men det kan du jo ikke selv styre" tænker du måske - men jo, sådan fungerer det faktisk! Det er på den måde, jeg får tingene i mit liv til at ske.

Law of Attraction, en fantastisk måde at tilgå tingene på, lever i bedste velgående, også for mig. Alt er muligt, intet er umuligt... visualiser og manifester det, du ønsker i dit liv!! Og lev efter, at det sker! Der er mange aspekter i den måde at tænke og leve på, men du kan med små midler og små "tricks" faktisk få store ting til at ske.

I aften - med hovedet fuld af bobler og maven fuld af sushi - når mange laver nytårsforsæt, vil jeg i stedet gen-lyn-fintænke mine ønsker for det nye år. Det er ikke forsæt, men det er de tanker og den energi, jeg gerne vil bringe ind i 2012. Og så starter jeg forfra i morgen tidlig med de gode og positive tanker for dagen og året, der netop er svundet! Og så ser vi, hvad jeg kan blogge om i morgen hihi...

GODT NYTÅR 
- kom godt ind i det -
og beslut dig for, hvordan
DIT 2012 skal være.

Lys og kærlighed,
Freya

Det er kun nytår EN gang om året!
SKÅL i bobler - og godt nytår :-)

fredag den 30. december 2011

Luksus fuldkrops massage - kærlighed til krop og sjæl!

2012 er liiige om hjørnet - og jeg tror, det bliver et år med fuld knald på - på alle måder! Er du klar, har du kridtet skoene, har du skærpet blikket og har du klaret hjernen??

Hvis ja, har du brug for at holde hovedet klart og kroppen fit for fight, undgå stress og slippe for spændinger i krop og på sjæl - og så bør du være god ved dig selv.

Januar og februar kan du få 75 minutters fuldkropsmassage - total velvære og kærlighed til krop og sjæl - for kun 350 KRONER!!! Det kan du da ikke sige nej til?? Massagen er blid og afspændende, og du kan virkelig give dig selv lov til at stresse af og bare nyde det.

 
Helt ærligt - det er super billigt, og det er super godt for dig med 5 kvarters afslapning og nydelse... kom nu da! Få bestilt din tid, mens der stadig er tider ledige... Jeg har lokale i Viborg midtby (torsdage og efter aftale) og i Lystrup ved Århus (mandage og efter aftale). Skriv nu og få en tid i januar - de fleste tider ligger i dagtimerne, enkelte tider vil kunne aftales udover dagtimer.  

Nordlys Massage er en omsorgsfuld og helhedsorienteret kropspleje, som sætter din krop i centrum. Den starter altid med at skabe velvære og overskud, og når kroppen og sindet er åbent og afslappet, aktiveres de selvhelbredende processer, immunforsvaret styrkes, og på en naturlig måde kan spændinger, stress og andre sundhedsproblemer behandles og egne ressourcer styrkes. Nordlys Massage er en afspændende massage, som giver afslapning og restitution til krop og sind.


Send mig fluks en mail på mail@freyachalotte.dk og få bestilt din tid.

tirsdag den 27. december 2011

Foråret 2012 er fyldt med MOJO yoga og Zumba...

Så skal året snart skydes ind, og det er tid til at få gang i kroppen igen - til andet end at fylde mad i. Jeg starter hold allerede på mandag, den 2. januar! Er du klar?
   
Tryk på holdet for mere info og tilmelding. Scroll ned og læs mere om MOJO og Zumba.
    
Mandage:

Tirsdage: 

Onsdage: 

Torsdage:



  
  
MOJO Yoga® er udviklet til alle - til det brede ”publikum”, som har lyst til at prøve kræfter med yoga.
Det er et effektivt og hårdt yogakoncept, men samtidig enkelt og lettilgængeligt for alle. Der undervises med danske ord og begreber. MOJO Yoga® er godt for krop og sjæl, der er fokus på dynamik og power, og der arbejdes med styrke, smidighed og balance.
Velkommen til MOJO Yoga® – en udfordring, som er enkel, men ikke let!
   
Zumba® er en blanding af fitness og dans. Du får sved på panden, få pulsen op, og fylde dig med energi og glæde. Zumba® er for alle aldre og evner, mænd, kvinder og børn, tykke og tynde, dem med rytme og dem uden. Zumba® handler om at have det sjovt... ikke om at være perfekt. Du behøver ikke gøre alting som jeg gør… du finder din egen måde, din egen rytme, dit eget jeg i dansen og musikken.

Få endnu mere info om MOJO her.
Få endnu mere info om Zumba her.

2012 nærmer sig... hvad siger kroppen?

Nu er alle julegodterne ved at lægge sig (eller måske nærmere sætte sig) efter julen. Vi skal liiiige ha´ nytåret med, hvilket det jo nok ikke bliver meget bedre af.

Og hvad så?? Hvad kommer der bagefter - når festen er slut, og gæsterne er gået hjem? Tristhed, træthed, smådepressiv tilstand, uoverskuelighed, for lidt sex, spejl-had, bumser, deller og dårligdomme, ØV, ØV, og endnu mere ØV!

Men - du ved godt, der kun er én, der kan ændre det, ikke? Jo, du ved det jo egentlig godt! Denne ene er dig selv - men hvordan faen vil du finde styrken, viljen, modet - og så lidt mere vilje frem? Hvor vil du starte? For ja, du kan lige så godt komme igang!

For mig er det en benhård beslutning, der skal til. En beslutning om, at beslutningen er truffet!!! Ja det lyder måske åndssvagt, men det fungerer for mig. Jeg er SÅ god til at finde smuthuller og overspringshandlinger for mig selv og mine beslutninger, så jeg er nødt til at beslutte, at nu er det besluttet! Det er en mental og følelsesmæssig indstilling om, at det er MIG, og ikke maden, der bestemmer! Og at det er MIG, og ikke mine følelser, der bestemmer hvor meget jeg skal fylde i mig selv. 

Vi er allesammen forskellige, og for mig har det aldrig rigtig virket at skulle veje og måle min mad. Det sidder i hovedet det hele! Så jeg skal beslutte mig for at spise 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider (med masser af proteiner) om dagen. At jeg skal spise som en dronning til morgen, som en prinsesse til frokost, og som en tjener til aften... aftensmåltidet indtages tidligt, og herefter spiser jeg ikke mere den dag... SÅ ryger kiloene - for mig! Og ja, så skal jeg selvfølgelig holde mig nogenlunde fra sukker, hvidt brød, tomme kalorier og kulhydrater som hvide ris, hvid pasta osv.
Måske spiser du helt anderledes, når du skal tabe dig?

Og så handler det jo ikke kun om kosten, men også om motion. Igen er det DIG, der skal tage beslutningen om, at melde dig til noget sport, løbe en tur, eller at skulle op på jernhesten.
Det er jo også brand godt, at der mange steder er holdstart allerede i næste uge, hvis man er til hold-halløj såsom Zumba, yoga, groove og andet godt. Den tager jeg lige i en anden blog!

Jeg glæder mig til at høre om DINE beslutninger for 2012... kom frisk, så tager vi hinanden i hånden!

Kærlige hilsener
Freya Chalotte

mandag den 31. oktober 2011

Tag kontrollen over dit liv tilbage!!!

Sommetider kan det være svært at holde dampen oppe - gøremålene og/eller tankerne vælter ned over mig og paralyserer mig totalt.

Sådan har jeg haft det et stykke tid, og jeg har derfor forsømt min blog...


Jeg har så mange planer,  der er så mange ting, jeg gerne vil - men det kan være rigtig svært at komme hen over isen, fordi jeg har travlt med at tænke tanker!!! Mine tanker har fuldstændig taget kontrol over mig og min handlekraft...

Herudover er det blevet efterår - det er småkoldt, blæsende, regnfuldt og lyset har mindre magt. Jeg har åbenbart overgivet magten og kontrollen over mig selv til det danske vejr...

Nu må jeg vist hellere få fingere ud og komme videre fra det her navlepilleri! Jeg kommer på banen igen - NU!!! I HEREBY TAKE BACK THE CONTROL! I AM IN CHARGE OF MY OWN LIFE! NOW... AND I SAID NOOOOW!!! Jaja, jeg har hermed også manifesteret det, fortalt det til hele omverdenen - og så gør jeg det også!

Følg med i morgen - hvor jeg hermed lover, at der kommer et indlæg om... det skal jeg lige tænke over!

Kærlige mandags-power-hilsener
Freya Chalotte

torsdag den 29. september 2011

re:TREAT your body & soul - Arizona 2012

Vi glæder os VILDT til turen til maj/juni 2012 og ser frem til en tur med 8-12 skønne og passionerede mennesker. Det er ren kærlighed til krop og sjæl!

Tag med os på en 13 dages rejse til Arizona og find din indre ro i naturen. Du kan forvente dig 10 dage ude i naturen, hvor vi vil bruge tid på yoga, meditation, udfordringer, naturkendskab, mindfulness, bushcraft, vandring i skov, bjerge og ørken.

Du arbejder med dig selv og din tilgang til tilværelsen på denne tur. Udbyttet vil være forskelligt fra person til person, og afhænger af, hvor let du har ved at give slip på dine tanker og hverdagsbekymringer. Du vil uden tvivl mærke, at du får mere ro og balance i din krop og i dit sind i løbet af dagene i naturen.


Vi vil kæde grundprincipper indenfor bushcraft og mindfulness sammen med din hverdag, så du lærer dig selv bedre at kende, bliver (mere) handlekraftig, bliver bedre til at kommunikere, lærer at værdsætte de ”små” ting i hverdagen, lærer at reagere hurtigt og korrekt og kommer til at kende og udvide dine egne begrænsninger.

Vi har valgt Arizona som rammen om vores tur, da naturen her er uovertruffen, og fordi vi her har mulighed for at komme meget tæt på de skønne og interessante mennesker vi kender derovre, som kender til, lever af, i og med naturen.


Find fred med dig selv i naturen og få masser af unikke oplevelser. Læs meget mere info på www.mindfularizona.dk

torsdag den 15. september 2011

MOJO Yoga instruktør uddannelse i DK

Så er vi klar med den første MOJO Yoga instruktør uddannelse i Danmark ever! Kom og vær med - og lad os sprede MOJO LOVE ud i hele Danmark ♥ Mere info, såsom priser og hvordan du kører præsenterer MOJO Yoga i dit center, eller som selvstændig - send mail til mojo@freyachalotte.dk.
For info omkring priser og hvordan vores bud på en præsentation af MOJO Yoga i Danmark, se her

fredag den 9. september 2011

Morgen MOJO Yoga på Kirstinelund (Lystrup)

Endelig fandt jeg mine lokaler!

Jeg har fået kontorplads på Kirstinelund ved Lystrup, lige udenfor Århus.

Her vil jeg kunne tage imod klienter i både individuel terapi og parterapi, og jeg glæder mig meget til at komme rigtig igang. Og så skal vi da have gang i et par Morgen MOJO Yoga hold!!!

Vi starter allerede næste mandag, den 19. september, starter vi - og jeg håber, du er med!


Kurset fik nyt navn!!!

Ja, så skete det faktisk... vi har længe overvejet, om "Mindful in Arizona 2012" var det rigtige navn til kurset. Og i bund og grund er retreat nok det bedste ord, der kan beskrive turen - så derfor har vi ændret navnet. Mindfulness er dog stadig en stor del af kurset, og dine oplevelser bliver IKKE mindre af, at der er kommet et andet navn! Er du klar til re:TREAT your body & soul - Arizona 2012??



re:TREAT your body & soul - Arizona 2012
- find fred med dig selv i naturen – og få masser af unikke oplevelser
(26. maj - 8. juni 2012)


 Jeg er helt klar, og kursusinfo og tilmelding er næsten klar!
JUUHUUUU, Arizona, here we come - om godt 8 mdr altså...


God weekend!

onsdag den 24. august 2011

Så sluttede Arizona turen for i år

Neeeeeej!!!! Men jo... alt har jo en ende, også dette års helt abnormt fantastiske, gudeskønne, drømmeagtige ferie til Arizona.

Der har været HELT stille på bloggen siden vi var hos Hopi lørdag den 30. juni. I know - det er dårlig stil!! De sidste dage brugte vi på hyggelige ture med gode venner, og på at få pakket kufferter, vejet kufferter og slæbt det hele i lufthavnen.
Det var hårdt at skulle hjem - og jeg rejste alene. Claus kommer først hjem i morgen, den 23. august - totalt unfair!! Og dér sad jeg så alene i flyveren... eller alene var jeg jo ikke, men jeg følte mig helt alene i verden, mens flyet lettede fra mit yndlingssted på jorden, dér, hvor mine rødder er, dér, hvor naturen arbejder sig ind under huden på mig i løbet af 0,5! Og jeg tudede... pyha!!!

Mine forældre var så søde at køre min bil i lufthavnen, da jeg kom hjem. Jeg var træt og utidig, så jeg skulle bare hjem. Nanna lavede mad, og vi havde en rigtig hyggelig aften, inden jeg gik kold.

De næste dage, faktisk den næste uge, var præget af jetlag. Jeg husker det slet ikke så slemt, men jeg tror, min mentale tilstand havde en del med det at gøre. Jeg længtes efter skønne Arizona og efter min mand... Så selvom jeg var omgivet af skønne mennesker hjemme, var det faktisk rigtig hårdt.

Det virkede helt umuligt at gå igang med at arbejde herhjemme, så jeg udskød det nogle uger. Det skal man aldrig gøre, for det bider sig selv i halen... men jeg orkede det ikke. I stedet satte jeg hårdt ind på planlægningen af kurset i Arizona næste år.

Det kan du læse meget mere om under emnet i venstre side af bloggen. Nye indlæg kommer snart om kurset.

1000 tak til dig, fordi du har fulgt med i vores sommertur til Arizona, hvor vi har holdt en fantastisk ferie, og også har arbejdet hårdt på at få de helt rigtige aftaler i hus til næste år.

Indenfor de næste par uger vil du få mulighed for at melde dig på kurset, hvis du har lyst til at give dig selv en uforglemmelig ferie.

Tak for nu - bloggen om Arizona 2011 stopper her - og så vil jeg igen blogge om alt mellem himmel og jord - OG om turen 2012.

tirsdag den 2. august 2011

re:TREAT for your body & soul - Arizona 2012, del 4

Kæreste skønne dig, der er interesseret i retreat kurset næste år.

I dette blogindlæg får du de endelige datoer for kurset... og så vil jeg vise dig lidt af Red Rock Country på et par små video-snaser, vi har lavet til dig på Devil´s Bridge. Og så vil jeg selvfølgelig fortælle dig lidt om, hvor langt vi ellers er med vores planlægning og forberedelse af kurset.

Datoerne er flyttet en uge, så de endelige datoer bliver: 26. maj - 8. juni. Maj måned kan være kølig om natten, og vi håber at bare en uge ekstra kan gøre en lille forskel :-)


Torsdag den 28. juli mødes vi med Tony og en af hans venner, Randy. Tony har arrangeret mødet, efter vi har talt om retreat kurset næste år. Det er en stor ære for mig at møde en fyr som Randy, som har prøvet så meget selv og ved så meget. Han bor i Beaver Creek sammen med sin kone Dena, som du muligvis også vil komme til at stifte bekendtskab med. Randy ved helt usandsynlig meget om udeliv, området omkring Sedona, og han har boet flere år hos Navajo´erne, så han har en imponerende viden om de indfødte også. Både han og Dena ved utrolig meget om fugle- og dyrelivet i området også, og deler gerne ud af deres viden.
Da vi kommer til Campus Coffee Bean, er både Tony og Randy allerede kommet, og da jeg hilser på Randy, møder jeg et imponerende intenst blik, der afspejler et langt liv med ubeskrivelige oplevelser! I løbet af de næste to timer får vi vendt verdenssituationen - og vores planer for re:TREAT for your body & soul. Randy synes det lyder som en utrolig god ide, og vil meget gerne hjælpe os med det, han kan. Han er så sikker på, at vores planer vil bære frugt, og at DU vil få utrolig meget ud af at tage med os herover næste år... hvis du er klar! Wauw - jeg er beæret og meget, meget taknemmelig.Vi får Randys kort, og det bliver spændende at se frugterne af dette samarbejde.

Lørdag den 30. juli kører vi til Hopi reservatet, hvor vi har en aftale med Elmer Satala Jr. Det er i "privat ærinde", men vi taler også om kurset næste år. Kan vi få det til at passe ind - er jeg helt sikker på, at vi kan få arrangeret en dagstur til Hopi. Og i givet fald... ååårh så får du en helt og aldeles fabelagtig oplevelse. Mere kan jeg ikke afsløre nu, men det bliver uforglemmeligt, også for mig!

Så:
Instruktørteamet er fuldstændigt, og hvis tingene ikke ændrer sig, bliver det 10 FANTASTISKE DAGE! En præsentation af instruktørerne kommer senere.
Vi har områderne i naturen på plads, så vi ved, hvor vi skal være, når vi er ude!
Vi har booket hytter til de dage, hvor vi ikke er ude (dvs lige nu har vi booket hele perioden, så tilpasser vi det, når vi kommer tættere på).



De næste dage forventer vi at få styr på overnatning i Phoenix den første og den sidste nat...
Jeg skriver flittigt på kursusinfo, kursusbeskrivelse, tilmeldingsformular osv...
Når jeg kommer hjem, har jeg møde vedr. rejsen herover...

Så inden længe vil du have alle info om turen til din rådighed, og så håber jeg, du vil med.

søndag den 31. juli 2011

Lørdag den 30. juli - Hopi

Så blev det lørdag - en dag, jeg har glædet mig rigtig meget til. Desværre også uden billeder!

I går var det en total slapperdag, og der var ikke noget at fortælle... så jeg springer let og elegant hen over den her på bloggen.

I dag har vi en aftale med Elmer Satala Jr., en fantastisk gut - og en helt og aldeles unik sølv-smed! Det er Jr., der har lavet mine Hopi smykker, som jeg værdsætter utrolig meget. De er helt unikke og smukke.

Billede fra Book of the Hopi.
Vi kører hjemmefra kl. 9 og turen tager ca. 2 timer. Vi kører øst på ad motorvejen, indtil vi når Windslow, for så at køre stik nord mod Hopi. Det er en tur med utrolige vidder, der bare fortsætter i det uendelige... Undervejs ser vi vilde heste og vilde hunde... de er "overalt", og har et trist og hårdt liv derude i naturen. 

Jeg mødte Jr. første gang for to år siden, da vi var på besøg hos Hopi, og endelig kunne det lade sig gøre igen. Juhuuu. Vi mødes ved Hopi Cultural Center, og kører hjem til Jr., hvor vi snakker smykker (som jeg selvfølgelig må eje), kachinaer, som hans bror har lavet, og om hvad vi skal lave om eftermiddagen.

Så efter at have udvalgt og ekstrabestilt smukke smykker, kører vi til Hotevilla for at se deres Home Dance, som foregår 2 gange årligt. Det var en fantastisk oplevelse at opleve byen samlet om deres Home Dance, alle de mandlige danserne, og alle de små piger, der er utrolig smukt klædt på i traditionelle Hopi dragter. Vi bliver inviteret med indenfor hos nogle af Jr.´s venner, hvor vi spiser majskolber og snakker, selvom vi nu ikke siger så meget - det er lidt surrealistisk det hele!

Der kan siges så meget om denne oplevelse - og jeg ville gerne dokumentere og vise dig alt de smukke, og alle de fantastiske oplevelser, jeg har haft i dag - men det er ikke tilladt at filme, tage billeder, aftegne eller andet i Hopi. Jeg kunne fortælle en masse... men det er svært - for det er så intens en oplevelse, så smuk, traditionel og tæt på Hopiernes rødder - at jeg slet ikke har ord.

Yes yes, mors nye armbånd
Jeg har meget blandede følelser omkring de indfødte. Jeg kan mærke, hvor mange af mine egne rødder, der trækkes i, når jeg er her. Det gør mig glad indeni og det giver mig en masse ro - men samtidig gør det mig så uendelig trist at se, at her er så meget forfald. Selv om mange Hopier i dag har det svært pga mangel på arbejde, problemer med alkohol og stoffer som så mange andre steder, så holder Hopierne traditionerne i hævd og holder fast i deres rødder. Der er stadig regler og traditioner om, hvordan man bør leve sit liv - det er godt, for det holder dem fast i de gode ting. Når først de unge begynder at omgås de gamle regler, går det galt... så forsvinder respekten for omgivelserne og de mennesker, der er involveret.

Mit store ønske er, at de unge får overleveret traditionerne, historierne og sproget... Men mange af de unge er ikke interesserede, og overleveringen er svær. Dog er der i dag special-programmer i skolerne, hvor de lærer sproget, hvilket er rigtig godt. Deres årlige "Miss Hopi" handler også om både nye evner og de gamle evner, og sproget spiller en stor rolle. For år tilbage var der en professor på universitetet, som gik igang med at lave en ordbog - og også at gøre sproget til et skriftsprog, så det ville være lettere for andre at forstå. Det gik rigtig godt, og Hopierne begyndte også at bruge det - men for ca. 3 år siden døde professoren, og fremgangen blev sat i stå... så udviklingen omkring sproget står stille...

Til gengæld ser jeg en stor glæde og tryghed hos børnene, og en stolthed, man ikke ser mange andre steder, hos de voksne, og specielt hos de ældre. Det er så fantastisk at se danserne, se hvordan de lever, som deres forfædre har gjort i utallige generationer, se alle de skønne mennesker, der deltager aktivt i festlighederne og at vide, at de holder stort set alle deres traditionelle ceremonier i hævd.

Hopierne, og indianerne generelt, bor meget anderledes, end den "almindelige" amerikaner. De bor primitivt på en måde, som mange vesterlændinge ikke ville bo. Enten bor de i gamle stenhuse, eller i små huse, med lokum i et skur udenfor. Andre bor mere moderne og med de fornødenheder, der er i den såkaldt "rige" verden. Men de fleste har så mange andre værdier! Jeg tror godt, jeg kunne leve her i et år eller mere for at lære om kulturen og om folket.

Vi bliver inviteret med til en "barnedåb" - men det er på lørdag, hvor jeg jo er taget hjem :-( Det er en af Hopiernes fantastiske traditioner, hvor gudforældrene vasker det nyfødte barn, og for første gang præsenterer barnet for solen. Årh, hvor ville jeg bare gerne have været her lidt længere, det er stort at blive inviteret med til - for mig i hvert fald... 

Vi er på det tidspunkt af året, hvor mange Hopier stadig har ørne på taget. Jeg har ikke set det med egne øjne før, men har hørt og læst om det. Vi kan alle have vores mening om det, men for Hopierne er det en del af deres tradition og af deres ceremonier - og det har jeg stor respekt for, at de holder i hævd. Og jeg må sige, at jeg ikke tidligere har været så tæt på ørne i denne størrelse!

Dagen har været meget intens og speciel for mig. Det har været så fantastisk at møde alle disse specielle og meget, meget gæstfrie Hopier, som jeg føler mig så tiltrukket af at vide meget mere om. Jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg er så tiltrukket af naturen her i området og af de indfødte her, men jeg føler mine rødder så stærkt herovre... denne meget stærke og intense følelse har jeg haft, siden jeg blev præsenteret for dem for 4 år siden.

Hvis du vil vide mere om Hopierne, kan du google det, jeg vil tro, du kan finde en del. Jeg vil ikke selv gå dybere ind i deres traditioner og måde at leve på, her på bloggen. Måske en dag, hvis jeg får mulighed for at studere det nærmere og får lov at fortælle om det, vil jeg gøre det.

Jeg fornemmer egentlig godt selv, at min blog for i dag er lidt rodet, men jeg er så fyldt med følelser og reflektioner, at jeg ikke kan gøre det meget anderledes i dag... og jeg tror, jeg vil lade det stå sådan og ikke rette for meget i det i morgen. Min blog afspejler mig, min sindstilstand og det, jeg gerne vil dele med dig... Min blog er ikke et forsøg på at være forfatter-agtig, være "perfekt" i min skrivemåde, eller at være specielt læsevenlig for nogen specielt... det er min historie, på min vej i livet, lige nu i AZ... og lige nu er jeg midt i noget meget følelsesladet og intenst. Og derfor er det, som det er, hvilket jeg håber, du vil respektere.

Ved 16.00 tiden kører vi med Jr. tilbage til hans hus på 2nd Mesa, hvor vi takker for en skøn dag. Vi får piki bread (ultra tynde sammenrullede majs-pandekager, som laves af det blå majsmel) med på turen. De er helt frisklavede, og vi får også helt frisk-ristede majskolber med.

Vi kører mod Flagstaff - og i stedet for at køre samme vej tilbage, kører vi gennem det barske Hopi landskab over Tuba City og de kæmpestore, ubeskrivelige vidder. Jeg fordøjer... reflekterer... og føler mig glad og dybt taknemmelig for mit liv og alt det, jeg får lov at opleve.

Vi stopper i Flagstaff og spiser mexikansk på Oscar´s... super lækkert, nemt og billigt. Så kører vi tilbage til Tuthill og vores lille yurt, som trænger til at blive ryddet op og pakket sammen. Det bliver i morgen. Lige nu kan jeg ikke holde tanken ud om, at jeg skal pakke det hele sammen og rejse hjem om få dage.

Tak :-)

Torsdag den 28. juli - møde, HP og middag med gode venner

Torsdag morgen - ih hvor har jeg været spændt på denne dag! Dog en dag totalt uden billeder...

Vi kører fra yurten lidt over 9 og mødes med Tony og ungerne (som faktisk har navne!! De bliver vist altid omtalt som ungerne. Holly og Tonys to skønne børn er Booke på 10 og Hawk på 8) ved en cafe, som hedder Campus Coffee Bean.
Vi skal mødes med Randy også, en af Tonys gode venner og samarbejdspartnere. Tony har villet introducere os til Randy, også i forhold til kurset næste år. Og efter at have vendt verdenssituationen og vores tanker om kurset, siger han ja til at hjælpe os! WAUW! Læs mere på Mindful bloggen en af de nærmeste dage. Jeg er så dybt taknemmelig, at jeg slet ikke kan forklare det!

Da klokken er lidt over 11 siger vi farvel - og jeg går over i Bookmans, mens Claus kører derover. Vi får lidt at drikke, og snakker ivrigt om vores netop overståede møde.

Vi kører, da klokken er 12 - vi kører ud i mall´en, hvor vi får lidt at spise... i bund og grund troede Claus, at biografen lå herude - men det var bare en and! Så vi får noget at spise herude, inden vi kører til biffen og ser Harry Potter and the Deathly Hallows 2 i 3D. Fed film! Ærgerligt, at der ikke kommer flere...

Da vi går ud fra biffen, regner det - og det lyner og tordner. Det er faktisk en hverdag-begivenhed på denne årstid, at der er uvejr i en time eller to om eftermiddagen - for så at klare op igen. Vi kører tilbage til Fort Tuthill og sidder lidt i hovedbygningen, hvor jeg skriver blog og vi læser nyheder osv.

Lidt i seks kører vi ind mod Flagstaff igen. Vi skal mødes med Mike og Melanie ved Oscar´s - en totalt autentisk mexikansk restaurant, hvor vi får de lækreste tacos, jeg nogensinde har fået.... ush, det er godt! Vi hygger os et par timer, inden de er nødt til at køre hjem - Mike har undervisning i morgen, og skal være frisk. Vi har virkelig nydt denne aften sammen med nogle af de skønneste mennesker, jeg kender herovre, og med god mad.

Vi kører hjem til yurten og hygger over en øl, inden vi lægger os til at sove. Endnu en skøn dag tager sin ende - mit hjerte bobler af glæde og taknemmelighed over mig liv :-)

fredag den 29. juli 2011

Onsdag den 27. juli - en tur til bjergene - og til Sedona

Vi står rimelig tidligt op i dag og hopper ind i bilen. Vi skal mødes med Tony og skal på formiddagstur med Steve og Lois Hirst - vi skal på hike op til Veit Spring på San Francisco Peaks. Det bliver en dag med mange billeder!

Steve og Lois har i mange år levet hos Havasupai Indianerne her i Arizona, og er ildsjæle i forhold til indianerne. I over 40 år har de arbejdet og undervist i Supai, og blev en del af fællesskabet hos folket i bunde af Grand Canyon. Sammen har de skrevet "I am the Grand Canyon", fortællinger fra Havasupai indianerne. De er højt respekterede for deres arbejde, og har de seneste år arbejdet hos Forest Service i Arizona. De ved så meget og det er en fornøjelse at vandre med dem (og en del andre, som også var med på turen).

Lois Hirst
Hvis du går tilbage i bloggen - til den 15. juli, hvor vi var på tur med Mike - vil du se San Francisco Peaks fra en helt anden vinkel. Og hvis du har læst bloggen, vil du også vide, at heroppe på bjerget "bor" Kachinaerne!

Vi kører op til vores udgangspunkt på bjerget og går i samlet flok op ad stien. Lois og Steve fortæller om planter og træer undervejs - jeg går og tænker på, at jeg savner Mikes indgangsvinkel til planter ;-)
For selvom Lois og Steve ved ufattelig meget, er deres tilgang til planter en anden end Mikes.

Tony byder ind undervejs med hans store viden om outdoor-livet - bl.a. fortæller han om dette træ, og at det er ca. 10 år siden disse kløer er sat i træet. Det er helt sikkert en bange mor bjørn, der har jaget sin/e bamse-baby/er op i træet, mens hun har forsvaret dem...

Tony fortæller om bjørnene herude i skoven
Vi hører fantastiske historier undervejs, om forsvundet guld og områdets hemmeligheder... Efter halvanden times tid når vi op til Veit Spring og stemningen bliver intens. Steve fortæller først det "almindeligt kendte" heroppefra - og så fortæller han det man ved, når man kender til indianernes måde at tænke på. Det er ikke svært at se, at Steve bliver følelsesladet, når han fortæller om, hvor helligt dette sted er for indianerne.

Steve Hirst ved Veit Spring
Vi hører historien om, hvordan det første menneske kom til jorden for at blive, og hvorfor dette sted er helligt område. Om vinteren står man på ski heroppe, og kører ned ad bjerget... og nu har "man" besluttet, at der skal indføres kunstig sne, så der er sikret skivejr uanset det naturlige vejr. "Man" har svært ved at forholde sig til, at indianerne er negativt stemte for dette - men gider man lytte bare lidt, og har man et hjerte, så er det altså ikke så svært at forstå!

Petroglyffer som disse er meget svære at tidssætte,
men denne er nok 800-1000 år gammel.
Flere petroglyffer, der bl.a. viser vand - og måske hestesko...
Det er ikke helt til at vide, hvad der menes med tegningerne.
Hmm jeg kunne godt gå meget mere ind i f.eks. disse historier her - men stedet her er et af de områder, jeg gerne vil tage mit Mindful-hold op til næste år. Så jeg vil vente med at fortælle mere, til vi ses herovre!

Vi går ned ad bjerget igen og er nede ved bilerne ved 11.30 tiden. Vi følges med Tony og ungerne ind til Flagstaff, hvor vi spiser frokost ved New Frontiers. Vi hygger en times tid, inden det er tid at køre hver sin vej.

Vi kører en tur til Sedona - vejret hernede er bedre, skyerne er færre og chancen for regn er langt mindre. Vi vil gerne ud og tage nogle billeder, så off we go! Vi kører til området ved Devil´s Bridge - men vi har ikke en 4WD nu, så vi kører ikke så langt ind ad grusvejen. Vi tager rygsækken på, og begynder at gå! Det er egentlig lidt tåbeligt - kl. er ca. 14.30 og solen står på sit højeste - det er MEGA varmt! Men hva´ pokker! Det tager os ca. 20 min at gå op til den p-plads, hvor vi tidligere har holdt, når vi er gået herop - og så tager det yderligere ca. 25 min at gå resten af vejen op.

Husk at drikke MASSER af vand - det er midt på dagen og her er varmt!
På vejen op taler vi om planterne (nu er vi så meget klogere, end sidst vi var her), så vi leger micro-herbalister og husker hinanden på, hvad vi kan bruge hvilke planter til - og hvad de hedder. Vi taler om Mindful-kurset til næste år, og om, at vi glæder os helt vildt meget til at vise dig de her helt ubegribeligt smukke steder. Vi holder en del pauser på vejen op - det ER varmt, og vi har intet hastværk. Det er så "let" at ræse herop og sige, man har været her - men vi er midt i Guds smukkeste natur - og det vil næsten være uforskammet ikke at nyde det med alle vore sanser.

Devil´s Bridge
Nyder, nyder, NYDER!!!
Den smukke natur - Red Rock Country - set fra Devil´s Bridge
Vi kommer helt op til broen, og lægger en plan for, hvad vi vil lave heroppe. Det bliver først til en lille video-snas til Mindful-bloggen. Og så... skal der tages billeder! Siden vi var heroppe for et par uger siden, har jeg fablet løs om, at jeg gerne vil lave en full bridge på Devil´s Bridge! Nu er jeg her så.... og så skal pokker da stå i ikke at gøre det. Meeen det bliver ikke MIDT på broen - der er simpelthen for smalt! Men ude på broen, knap halvvejs laver jeg et par broer, mens Claus knipser og filmer. Det er en herlig eftermiddag og vi nyder hinandens selskab og naturen. Vi har stor respekt for naturen, er dybt taknemmelige for at vi får lov at opleve alt dette!

Full bridge...
... on Devil´s Bridge :-)
Vi går lidt nedad igen - nedad er altid lettere! Og vi ved lige, hvor vi skal stoppe igen og tage billeder - ca. 5 min gang nedad bjerget og så er vi der.

Enjoying life in the mountains
Pyha vi har varmen!!! Og mens vi stille og roligt begiver os helt ned, fortsætter planlægningen, huskeliste og must-do´s...

Der kommer snart nyt på Mindful-bloggen! I morgen formiddag har vi et helt vildt spændende møde, som jeg glæder mig meget til. Det bliver mega interessant for planlægningen af kurset... så følg med!

Kan man ønske sig meget mere???
Vi når lige at komme i New Frontiers - igen - og køber lææækker sushi-mam med hjem!

Søndag og mandag den 24. og 25. juli - afslapning!

Et par dage uden at vi skal noget... wauw! Eller hvad?

Jo, det er helt fint - vi har stort set skullet noget hver dag indtil nu, så det er fint med et par dages afslapning og hygge.

Søndag er en total slapper-dag. Vi skal ikke tidligt op og har ingen planer. Vi vågner tidligt alligevel, hopper i bad og sætter os ned i hovedbygningen og er på nettet. Og her sidder vi så frem til middag, hvor vi går op og laver os en god frokost, hvorefter vi kører ind til Bookmans... JAMEN hvad laver vi dog på nettet al den tid? Jarh, jeg skriver jo li´som blog, redigerer billeder osv, og vi surfer rundt på nyheder fra DK, køber gode bøger og drikker grøn the med mint :-)

Vi kører ud i New Frontiers - den lokale helsebiks - som er kæææmpestor. Jeg får shoppet lidt gode ting, frugt, rugbrød og andet godt, og så kører vi i Fry´s og køber et par store bøffer og rødvin.
Vi kører hjem og tænder op i grillen, steger bøfferne og åbner rødvinen... og sidder bare herude på altanen og hygger, med kolibrierne summer om vores hoveder. De er vilde med vores hummingbird-feeder, som er fyldt med "kolibri-mad"!

Alfa-hannen omkring vores yurt!

Der er en meget territorial kolibri-han, som flyver omkring og mener, det er HANS fodertrug... så han drikker - flyver hen i et af træerne lige i nærheden - og når der så kommer andre kolibrier for at drikke, flyver han efter dem - de både larmer og flyver totalt tæt om ørerne på os... Det virker totalt intenst, fordi deres vingeslag er så hurtige - det går dælme stærkt!

Vi sætter os ned i hovedbygningen lidt om aftenen. Vi ved godt, der er flagermus hernede - indenfor altså! De kan på en eller anden måde komme ind og ud oppe under loftet, og vi kan høre deres pibelyde deroppe fra om aftenen. Men her til aften hører vi pludselig en "plask"-agtigt lyd, og så ligger der en lille flagermuseunge på gulvet... den er faldet ned! Altså den er ikke helt lille, men voksen er den ikke. Den kravler rundt på gulvet og har øjensynligt slået sig, om den er kommet til skade ved vi ikke rigtig. Claus får den bakset op på en avis og bærer den ud - så må andre kræfter ta´ sig af den.   

Bat-baby
Mandag skal vi heller ikke tidligt op. Vi åbner bare døren ud til altanen, hvor vi kan se og høre kolibrierne, de søde egern, den småhidsige Steller´s Jays og... tordenvejret! Vi har taget et par billeder og en video-snas til dig :-)

Våd torden-morgenstund udenfor yurten
Fru Egern ved morgenbordet!
En af de unge hanner ved hummingbird-feederen
Tordenvejret trækker dog ind over os, ikke at det regner så meget, men jeg skal lige love for, at det lyner og tordner! Vi smider os på madrasserne og lytter til tordenen - tæller sekunder - og erkender, at da det 2 gange har været ca. 300 meter fra os, trukket væk - og kommet tilbage igen - så er det nok tid til at fordufte! Det virker temmelig voldsomt herude i skoven, hvor vi jo er i ca. 7.000 fods højde og omgivet af træer! Så vi pakker hurtigt vores computere i tasken og flygter ind til Bookmans! Til gengæld står det ned i lårfede stråler inde i Flagstaff by - men der er ikke torden tæt på, så det er rart nok.

Regn over Flagstaff. Normalt kan man se bjergene lige frem
- men regnen ligger tykt hen over byen

Hen på eftermiddagen kører vi til Fort Tuthill igen, vi tænder op i grillen og griller en gang kyllingebryst med pasta og lækker tomatsovs... Igen skal vi næsten dukke os engang imellem, når kolibrierne torpederer luften i kampen om territoriet rundt om den røde feeder!

Hvem er mest glad?? Claus over den gode mad
- eller kolibrien over dens røde saft??

mandag den 25. juli 2011

re:TREAT for your body & soul - Arizona 2012, del 3

Mon ikke det er på tide, der kommer lidt mere til dig, der er interesseret i retreaten i Arizona næste år?

Forleden var vi ude i et andet af de områder, du kommer til at stifte bekendtskab med på re:TREAT for your body & soul i 2012. Wauw, jeg elsker det bare herude! Her er så skønt, så stille - vi er så langt væk fra alle byens lys og lyde, at der er plads til at finde sig selv, lytte til sin egen krop og bare VÆRE i nuet!

På vejen ud til Basecampen kører vi gennem det her helt vilde område, hvor bjergene er kulsorte - det er gammel vulkanområde og kaldes Sunset Crater. Man skulle ikke tro noget kunne vokse herude - men det kan der!


Vi standser ved et skønt sted en god halv times kørsel fra Flagstaff og ca. 20 min. inden vi rammer Basecamp. Vi tager et par billeder herude og laver en lille video-snas til dig. Videoerne er ikke optimale i fuld skærm - så fylder de for meget her til bloggen... så I må nøjes ;-)
Og jaja, jeg kan ikke huske ordet horisont - men nu ved du, hvad det er jeg forsøger at sige haha.


Tony er netop i de her dage igang med et 4-dages Bushcraft course, som vi også vildt gerne ville have deltaget på - men desværre kan vi jo kun være et sted af gangen. Så det må jeg have tilgode. Vi hilser på de ca. 10 kursister, der nu på 2. dag er herude i området. Det er tid til aftensmad og her dufter af tomat-chili-et-eller-andet... lækkert. Vi får et par gode historier om deres første døgn herude, det eneste jeg vil dele her er, at hvis man laver sit eget shelter væk fra det fælles område, skal man sørge for at vide nøjagtigt hvor man skal gå hen, når det bliver mørkt ;-)
Vi beslutter os for at lave en lille film-snas herude også - det er her, vi kommer til at være i 2-3 overnatninger, sandsynligvis i de første dage af kurset. Og jeg vil lige gentage det, jeg siger på videoen: Hvor du sover herude, er op til dig! Enten kan du bygge dit eget shelter, som det, du ser på videoen - eller også kan du sove i den hogan, der er herude, evt. sammen med andre - se billede allernederst i dette blogindlæg.

Enjoy...


I de her dage kigger jeg på muligheder for transport herover, det skal jo gerne være så billigt som muligt. Og når jeg har det på plads, kan jeg annoncere de endelige datoer for kurset - og også en cirka pris. Den helt nøjagtige pris kommer, så snart jeg har programmet lidt mere på plads, så jeg ved, hvad mine undervisere koster, hvor mange nætter vi får på hotel, og hvad flyveturen kommer til at koste.

Følg fortsat med her på bloggen, jeg GLÆDER mig til turen næste år!

Aftenhygge i hogan

søndag den 24. juli 2011

Lørdag den 23. juli - Intensivt urte-kursus dag 4

Vi kører til Mike til kl. 9, og kører direkte derfra og til dagens urte-udflugtssted, som ligger lige udenfor Sedona. Vi kører til et område, som ikke rigtig har et navn, men Mike kalder det Dry Beavers Creek.

Kaktus-land!
Overalt, vi ser hen, er der kaktusser!
Vi er ude i kaktus-land. Grunden til at der er så mange kaktusser er, at området er blevet over-græsset, dvs der har gået for mange køer på græs herude tidligere. Selvom kaktusser ser ud som om de ikke er til nogen nytte, så er det imponerende, som naturen altid har planter, der kan hjælpe på de issues der er i netop det område, hvor de gror. Kaktussen har mange gode egenskaber, som man ikke tænker på. Herude vil problemerne kunne være solskoldethed, bid, stik mm - og her kan kaktussen hjælpe, hvis man ved, hvad man skal gøre ved den. Så vi leger lidt med kaktusser og Mike har nok en grund til at gøre dette på sidste dag af kurset!!! For fan... da, hvor mange små stikker kan man lige få i fingrene?? Hm, de er ret lette at få ud igen, så det går fint.

Skær af ved leddet... uden at stikke dig!
Grønt slim - eller medicin??
Efter en ordentlig omgang kaktus-snask, kører vi videre til et andet område. Her er vand i foråret, når sneen smelter oppe fra bjergene, men om sommeren er der ikke meget vand. Men her er frodigt og smukt - her vokser mange cottonwood træer, som er i familie med birken. Smukke, store træer, som giver god skygge hernede. Vi spiser frokost hernede og snakker om, hvorfor urtemedicin er så vigtig for samfundet.

Cottonwood
En knæler
Så kører vi tilbage til Mikes hus, hvor vi skal slutte dagen af med at lave lækre sager - yummie! Igen er det ikke alle ting, vi kan finde i den danske natur, men til gengæld er der gode ting, vi kan erstatte det med, som er fulde på mineraler og som kan laves til gode, lækre ting. Nogle ting laver vi ikke selv, men smager på - gode og super lækre ting, som Mike har lavet... gosh, tænk at mineraler, vitaminer, antioxydanter osv kan smage SÅ godt! Det er helt vildt!

Hvad mon det bliver til???? Et hint: det kan spises
Nøj, hvor skal jeg have gang i krukkerne, når jeg kommer hjem - og fremadrettet vil jeg se på ukrudt med helt andre øjne... fra nu af er mange af ukrudtsplanterne velkomne i min have - de vil blive elsket og brugt til ting, jeg aldrig havde drømt om, jeg skulle kunne lave af helt alm. have-ting i Danmark!

Vi bliver lidt hos Mike og Melanie og snakker om alverdens ting. Skønne, skønne mennesker, som jeg glæder mig til at lære endnu bedre at kende. Vi kører ind til Bookmans, hvor vi sidder et par timer og opdaterer blog, finder bøger, læser nyheder fra Danmark (yaiks, der sker slemme ting hjemme i DK og i Norden...) og får en kold drik. Det er drønhyggeligt at sidde herinde og Bookmans er et fantastisk koncept, som nok desværre ikke vil kunne fungere i DK. Men her fungerer det og jeg ELSKER at være herinde, kigge i bøger, få en kop the og bare hygge herinde i timevis. Jeg får taget et billede derinde, næste gang vi er der.

Så kører vi hjem og spiser pizzaresterne fra i går - og går på hovedet i seng :-) I morgen skal vi ikke tidligt op, men vi kan sove længe - yahooo...

Fredag den 22. juli - Intensivt urte-kursus dag 3

Vi starter dagen med at åbne døren ud til terrassen, hvor vi kan høre lyde... og her lister vores venner rundt og spiser vores peanuts og kirsebær, som vi har lagt ud til dem. Vi bruger noget tid på at sidde og kigge på dem - de er ret trygge ved at vi sidder lige ved siden af dem.

"Aaarh, det er liiidt farligt..."
"...men det går vel nok!"
Vi kører til Mike 8.40 og vi kører sammen til Sedona. Vejen herned går ad små veje og mange, mange hårnålesving i den smukkeste natur, man kan drømme om. Turen er så smukt, at det næsten gør ondt i øjnene haha... jamen jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal forklare det!

Dry Creek
Red Rock Country
Man skal se det, før man kan forstå det. Vi kører ud til Dry Creek i et tørt, men meget smukt område. I dag ser vi en del på træer, hvad man kan bruge nålene på fyrretræerne til, hvad man kan bruge barken fra forskellige træer til osv. I dag er vi i ca. 4000 fod. Mange af planterne vi ser i dag er i natskyggefamilien - nogen af dem er giftige, andre bør man bare ikke spise, fordi de skal behandles med stor forsigtighed, for at de ikke gør dig syg eller slår dig ihjel! Jeg tænker lige på, at jeg, og mange andre, faktisk slet ikke bør spise ting fra natskyggefamilien - og efter i dag tror jeg, jeg tager det endnu mere seriøst!

Kigger nærmere på en Purple Nightshade
- som man bestemt ikke skal bryde sig om at spise!
Vi taler om nåletræer...
Vi suuuger til os
Jeg bliver stadig mere overrasket over, hvor meget godt vi finder i vores natur! Og igen - meget af det kan vi sagtens finde hjemme i den danske natur også - og det, vi ikke kan - ja, det kan så erstattes af noget andet godt, som vi har i vores natur.

Enjoying life
Smukt, smukt, smukt! Udsigten altså!

Vi finder et gudesmukt sted at spise vores medbragte frokost, mens vi snakker om alt muligt, inden vi kører tilbage til Mikes hus udenfor Flagstaff igen. Det er egentlig ikke fordi der er mindre at fortælle i dag - men jeg ville komme til at gentage mig selv, hvis jeg skriver meget mere om vores tur. De her formiddagsture går ud på det samme: Finde og genkende planter mm i naturen, som vi kan bruge enten som føde eller som medicin. Dagene er dog i forskellige højder, hvorfor det er forskelligt, hvad vi finder.

Pine sap - fyrretræs harpiks
I dag skal vi lave tinktur. De planter, Nanna, mor og jeg samlede for 2 uger siden, er dem, vi bruger i dag. De har nu stået og trukket i et par uger og er klar til brug. Og til tinktur skal man ofte bruge alkohol... så det bliver en interessant mikstur! Man kan dog også lave tinkturer uden alkohol... Wauw en lækker og velsmagende hostesaft-tinktur vi får lavet! YUMMY, it´s good for the... throat! Mike har lavet den lækreste vanille-tinktur, som vi også lugter til og smager - og min fantasi løber totalt af med mig, når jeg tænker på, hvad man kan bruge denne lækre blanding til! Jeg kan røbe, at det har noget med dessert at gøre!

At lave urtemedicin er nu sjovt!! Vi bruger Everclear...
95% ren alkohol - og vodka!
Vi er færdige ved 16-tiden, og Claus og jeg kører direkte ud mod Tonys bjerg-område udenfor Flagstaff - til den anden side. I går startede han et 4 dages kursus i bushcraft, som jeg SÅ gerne ville have været med på - men jeg kan jo ikke være to steder på en gang, og urtekurset vil jeg også bare SÅ gerne være på, så... På vejen ud laver vi en lille film, som kommer på det næste blogindlæg om Mindful in Arizona 2012. Så hvis du er interesseret, så hold øje med det... Vi tager også nogle billeder - området her er meget specielt - det er gammelt vulkan-område, så bjergene er ikke bare bjerge, men gamle vulkaner - og jorden er ikke bare grus, men mere lava-agtigt og sort! Nogle af "markerne" ligner oppløjet asfalt - men det er altså lava, der ligger i store "mudderkager". Meget specielt!

På vej ud til Tonys område ved Wupatki.
Vi har lavet en lille film-snas til Mindful in Arizona 2012
- kommer snart her på bloggen!
Da vi når op til Tonys område, hilser vi på kursisterne - de er ca. 10 på kurset, det er 2. dag, og det er snart spisetid. Tony er inde efter vand, så vi tusser bare lidt omkring - og går op bagved, hvor vi laver en lille film-bid mere til Mindful-bloggen - og en masse gode billeder. Det er et skønt område herude, som jeg vil glæde mig vildt til at vise dig, der skal med herovre til næste år. Da Tony kommer tilbage, får vi en god snak med både ham og nogle af kursisterne. Super hyggeligt at hilse på :-)

Et par timer til solnedgang - i området, hvor vi slår os ned
nogle dage på Mindful in Arizona 2012
MY ARIZONA
Vi kører ind mod Flagstaff igen, og jeg tæsker løs på tastaturet på vejen ind, jeg skiver bloggen for i dag... Claus skal ind og købe lidt i et par butikker, som overhovedet ikke er spor spændende, så jeg sidder her ude i bilen og skriver til dig. Dog går der som regel altid en ekstra dag eller to, inden indlægget kommer på. Der skal findes billeder, de skal rettes til i størrelse - og så skal de lægges på bloggen. Og sommetider kniber det med internetforbindelsen, så det kan godt tage laaaang tid, før jeg får billederne op også...

Nu kører vi ind til Ni Marcos og køber en pizza med hjem - det er vist kun tid til det. Jeg ville ønske, vi havde mulighed for at spise anderledes, men vi har ikke de store muligheder for selv at lave - og det er en lang ferie - og jeg har en lang sommer uden indtægter, så vi er nødt til at være lidt sparsommelige, og kan ikke bare spise ude hver aften. Så ja... jeg har taget på herovre - det plejer faktisk ikke at være sådan - men det er det i år :-(

Vi kører hjem i yurten og spiser vores yummi pizza, og sætter os lidt ned i hovedbygningen, så jeg kan oploade bloggen - men det bliver nok kun fra forleden - jeg skal lige gennem alle billederne og redigere dem, der skal med på den enkelte dag.

Det har været en skøn, skøn dag igen! Glæd dig til blogindlægget om Mindful turen, som forhåbentlig kommer i morgen :-)