lørdag den 31. december 2011

Så er det nu!!! DIT 2012 er lige om hjørnet!

JUHUUUU så er det nytårsaftensdag...

Boblerne er lagt på køl...
er DU klar til det nye år?
Jeg vågner i morges ved, at mine elskede sengekammerater spinder mig ind i øret og bobber løs i dynen. Jeg kan så konstatere, at jeg har glemt at rulle mørklægningsgardinerne ned bag persiennerne, så morgenlyset vælter ind i soveværelset - mmmmm.
Jeg ligger længe i sengen og lader bare tankerne flyde... tænker over året, der nu næsten er gået, tænker over, hvad året har bragt, hvilke skønne mennesker, jeg har mødt, tænker på vores fantastiske tur til Arizona, på min vidunderlige familie, og hvad der ellers gør mig glad. Jeg tænker på min lille virksomhed, på de fede udfordringer og glæder.
Der er ingen dårlige tanker, ingen selvbebrejdelser, ingen bekymringer... kun gode tanker og smil på læben.

Jeg ved jo godt, hvad der er gået knap så godt, jeg kender alt til nederlagene, og alle bekymringer for det nye år. Men hvad kan jeg bruge det til udover dårligt humør og dårlige vibrationer bragt lige ind i det nye år?? 
Selvfølgelig er det super vigtigt at mærke mig selv, være i det, der er - det er jeg faktisk rigtig god til, hvis jeg giver mig selv lov! Men negative tanker avler negative tanker, og det er ikke en verden, jeg vil give energi...

I mine nytårsaftensmorgentanker (langt ord...) sætter jeg flueben ud for alle de ting, jeg har gjort og nået! JUHUUU oplevelser og gode minder om et år, der rinde ud.

Dagen i dag skal tilbringes alene, med forskellige ting, der liiige skal ordnes, inden jeg skal igang med at lave nytårssushi og drikke bobler (det sidste kan sagtens foregå hen over hele dagen).
Samtidig vil jeg gå og fintænke lidt over 2012. Det nye år bliver skelsættende og helt fantastisk - der kommer til at ske mange ting, og jeg er KLAR!
Jeg vil tænke over, hvad det nye år skal bringe for mig? Hvad jeg vil opleve? Hvad jeg vil putte ind i mine dagtimer? Hvor mange timer jeg vil arbejde? Hvor mange penge jeg vil tjene? Osv osv osv... "Jaja, men det kan du jo ikke selv styre" tænker du måske - men jo, sådan fungerer det faktisk! Det er på den måde, jeg får tingene i mit liv til at ske.

Law of Attraction, en fantastisk måde at tilgå tingene på, lever i bedste velgående, også for mig. Alt er muligt, intet er umuligt... visualiser og manifester det, du ønsker i dit liv!! Og lev efter, at det sker! Der er mange aspekter i den måde at tænke og leve på, men du kan med små midler og små "tricks" faktisk få store ting til at ske.

I aften - med hovedet fuld af bobler og maven fuld af sushi - når mange laver nytårsforsæt, vil jeg i stedet gen-lyn-fintænke mine ønsker for det nye år. Det er ikke forsæt, men det er de tanker og den energi, jeg gerne vil bringe ind i 2012. Og så starter jeg forfra i morgen tidlig med de gode og positive tanker for dagen og året, der netop er svundet! Og så ser vi, hvad jeg kan blogge om i morgen hihi...

GODT NYTÅR 
- kom godt ind i det -
og beslut dig for, hvordan
DIT 2012 skal være.

Lys og kærlighed,
Freya

Det er kun nytår EN gang om året!
SKÅL i bobler - og godt nytår :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du har lyst til at lægge en besked.
Underskriv venligst din kommentar med dit navn og mail-adresse, da jeg ikke ønsker anonyme kommentarer.
Din kommentar vil først blive vist, når jeg har godkendt den.