onsdag den 24. august 2011

Så sluttede Arizona turen for i år

Neeeeeej!!!! Men jo... alt har jo en ende, også dette års helt abnormt fantastiske, gudeskønne, drømmeagtige ferie til Arizona.

Der har været HELT stille på bloggen siden vi var hos Hopi lørdag den 30. juni. I know - det er dårlig stil!! De sidste dage brugte vi på hyggelige ture med gode venner, og på at få pakket kufferter, vejet kufferter og slæbt det hele i lufthavnen.
Det var hårdt at skulle hjem - og jeg rejste alene. Claus kommer først hjem i morgen, den 23. august - totalt unfair!! Og dér sad jeg så alene i flyveren... eller alene var jeg jo ikke, men jeg følte mig helt alene i verden, mens flyet lettede fra mit yndlingssted på jorden, dér, hvor mine rødder er, dér, hvor naturen arbejder sig ind under huden på mig i løbet af 0,5! Og jeg tudede... pyha!!!

Mine forældre var så søde at køre min bil i lufthavnen, da jeg kom hjem. Jeg var træt og utidig, så jeg skulle bare hjem. Nanna lavede mad, og vi havde en rigtig hyggelig aften, inden jeg gik kold.

De næste dage, faktisk den næste uge, var præget af jetlag. Jeg husker det slet ikke så slemt, men jeg tror, min mentale tilstand havde en del med det at gøre. Jeg længtes efter skønne Arizona og efter min mand... Så selvom jeg var omgivet af skønne mennesker hjemme, var det faktisk rigtig hårdt.

Det virkede helt umuligt at gå igang med at arbejde herhjemme, så jeg udskød det nogle uger. Det skal man aldrig gøre, for det bider sig selv i halen... men jeg orkede det ikke. I stedet satte jeg hårdt ind på planlægningen af kurset i Arizona næste år.

Det kan du læse meget mere om under emnet i venstre side af bloggen. Nye indlæg kommer snart om kurset.

1000 tak til dig, fordi du har fulgt med i vores sommertur til Arizona, hvor vi har holdt en fantastisk ferie, og også har arbejdet hårdt på at få de helt rigtige aftaler i hus til næste år.

Indenfor de næste par uger vil du få mulighed for at melde dig på kurset, hvis du har lyst til at give dig selv en uforglemmelig ferie.

Tak for nu - bloggen om Arizona 2011 stopper her - og så vil jeg igen blogge om alt mellem himmel og jord - OG om turen 2012.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du har lyst til at lægge en besked.
Underskriv venligst din kommentar med dit navn og mail-adresse, da jeg ikke ønsker anonyme kommentarer.
Din kommentar vil først blive vist, når jeg har godkendt den.