Tidligt op… afsted mod Flagstaff ved 8 tiden. Godt 2 timers kørsel senere er vi der, det er overskyet og det smådrypper! Godt vi skal være inde det meste af dagen :-)
Vi skal besøge Mike – en af vores venner lidt udenfor Flagstaff, som er specialist i urter – han er herbalist og arbejder med alle urter og planter, der kan bruges medicinsk. Vi sidder lidt og snakker allesammen, og Claus og far tager afsted, ind mod Flagstaff, Os piger og Mike skal hygge os med urter!
Vi får en god snak om urter, danske og amerikanske, økonomien i at lave tingene selv - og at vide, hvad der er i det, man bruger på og i sin egen krop!
Jeg vil ikke afsløre alt her, men jeg kan fortælle, at vi først laver en lotion, som er rigtig god til alle hudtyper. Opskriften er ganske simpel og det er utrolig let at lave – man skal bare vide hvordan!!! Der er INGEN tilsætningsstoffer i, ingen konserveringsmidler. Kun naturlige ting, som langt hen ad vejen kan købes i butikker og findes i naturen – også i den danske!
 |
| Tørrede urter til... lotion og andre gode ting! |
Vi står og kigger på en blender, der er halvt fyldt med noget, der ligner æggesnaps – jeg får helt lyst til at smage på det. Og i bund og grund bør det kunne spises – det er kun naturlige ting jo! Meeen lad os nøjes med at smøre det på huden.
Herfra laver vi en salve, som er god til tørre steder, som tørre læber, tørre albuer, tørre… what ever! Den er super fantastisk.
Vi går en tur ud i Mikes have og ser de urter, han selv har herude – de står helt frit rundt omkring, da de fleste vokser vildt og spreder sig selv – der skal plantes krukker, når vi kommer hjem!!! Nårh ja, så skal vi lige fange hønsene, som er sluppet ud fra indhegningen – det gør vi så to gange, indtil Mike finder ud af, hvor de kan komme ud :-)
 |
| Gode råvarer = gode produkter! |
Vi går ind igen og spiser en hurtig frokost. Hertil får vi en stærk (som i STÆRK!) pebermynte the, som er god for fordøjelsen. Normalt, når de fleste laver urte theer, er der bare en lille smule the i til en masse vand – men faktisk bør forholdet være 1:32! Og sådan en the må gerne være kold, når den drikkes.
Så skal vi i gang med tinktur – og her laver vi også selv en af slagsen – som vi arbejder videre med, til vi har en helt fantastisk hostesaft! NOT BAD!!!
Vi står nu med 2 bøtter og en lille flaske med de reneste produkter, som kan laves hjemme i køkkenet! Alle 3 dele kan tilpasses med forskellige ekstrakter, og dermed give den ønskede virkning, man netop står og ønsker sig! TAK til Mike! We are so grateful!
Mens vi venter på ”drengene”, vækker vi vores sanser med æteriske olier. Vi lugter til forskellige olier og skal bruge vores intuition og fortælle om, hvorvidt vi fornemmer, olien er varm/kold, tør/fugtig, tung/let, og hvilken del den kommer fra (blomst, blade, bark, træ eller rod). Det er super sjovt, for langt de fleste af os har en tendens til at begynde at analysere på lugten, eller at identificere den med noget, vi kender osv… og det er slet ikke det, det drejer sig om. Claus og far kommer tilbage, og de er med i legen til slut. Herlig og lærerig eftermiddag.
 |
| Hygge med æteriske olier |
Vi kører ned i byen og går lidt rundt i Flagstaff centrum. Og her ER der rent faktisk et centrum med hyggelige gader med butikker, gallerier, små hyggelige caféer – Flagstaff er lidt en hippie-by og det er tydeligt at se på de mennesker, byen tiltrækker. Det er SÅ hyggeligt! Vi elsker bare den her by!
 |
| Flagstaffs gamle station |
 |
| Hygge i Flagstaffs gader |
 |
| Lidt koldt at drikke til drengene |
 |
| Oseri i byens hyggelige butikker |
Og… som noget helt særligt her på Black Barts, får vi friskbagte boller med kanel-honning smør! Jaja, det lyder helt vildt underligt, men det er FANTASTISK!
 |
| Man synger med, hvor end man er i lokalet... det arbejdende folk, altså! |
Vi spiser os en pukkel til – og som altid på amerikanske restauranter bliver man spurgt, om man ønsker at få resten med hjem. Nanna får resten af sin bøf med – og jeg fedter for at få lidt boller og kanel-honning smør med! Og det får vi så! Vi triller ud af restauranten, siger ”adios Amigo” til Mike, og triller hen til bilen.
 |
| Mætte og klar til den lange vej hjem til Phoenix |
Her sidder jeg nu og skriver bloggen for i dag. Måske er det nu, pebermynte the ville gøre godt for fordøjelsen – jeg er MÆT!!! Vi er hjemme lidt i 22, og skal på hovedet i seng. I morgen er der endnu en dag – og turen går atter til Flagstaff, hvor vi skal på tur med Tony! Jeg glæder mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du har lyst til at lægge en besked.
Underskriv venligst din kommentar med dit navn og mail-adresse, da jeg ikke ønsker anonyme kommentarer.
Din kommentar vil først blive vist, når jeg har godkendt den.