Så er det 2. dag på vores kursus, vi mødes hos Mike kl. 9, og kører mod Sedona efter kort tid. Vi skal ikke helt til Sedona, men skal ned til Oak Creek Canyon. Her er en skøn dal, hvor vi skal snuse lidt rundt. Mange kommer hertil i sommervarmen - der er vand en del steder, så der er bademuligheder nok. Man skal ikke komme i weekenderne, eller senere på dagen - så er der rigtig mange mennesker.
Men her om formiddagen er det fornuftigt, og vi kan uden større forstyrrelser gå rundt og kigge på planter, blomster og træer. Vi er i ca. 5000 fod i dag, og vi finder en lidt anden vegetation her end i går. Faktisk en MEGET anden vegetation. Hvor der i går var tørt og råt, er der i dag, måske ikke fugtigt, så i hvert fald grønt og frodigt. Det er næsten som at komme fra ørken til junglen - mange ved slet ikke, at der findes et så grønt og vandfuldt sted midt i Arizonas ellers så tørre ørken.
![]() |
| Se lige bladene på det træ... |
![]() |
| Årh, det er dejligt her i vandet... |
![]() |
| Mmmm frisk vand direkte fra kilden... |
![]() |
| Og det smager bare så godt... |
Vi ser de smukkeste sommerfugle, og de smukkeste kæmpe store guldsmede herude. Naturen er så rig hernede i dalen, hvor vi er omgivet af de røde bjerge på stort set alle sider. Det føles som Paradis på jord... og igen kan jeg kun sige: WAUW!!
![]() |
| Smukke sommerfugle |
![]() |
| Mike - the passionate hiker! |
Vi slutter vores vandretur af med en frokost i træernes skygge, inden vi kører tilbage til Mike. Vi er tilbage hos Mike igen og starter med en god kop pebermyntethe, som har trukket, side vi tog afsted i morges, og en brændenældethe, som også har trukket hele dagen. Hmmmm hvordan smager en the, der er blandet 1:32 og ikke bare med et thebrev, og som har stået og trukket i en 5-6 timer? Den smager af den urt, den faktisk bør smage af! Og når den er så stærk og har trukket så længe, er alle de gode æteriske olier, mineraler og alle dens gode egenskaber trukket ud i vandet. Den smager fantastisk! Pebermynten er kølig, brændenælden er lunken - og de to sammenblandet smager fantastisk! Pebermynten er rigtig god for fordøjelsen, så den er god at drikke til eller lige efter måltider.
Og så skal vi igang! I dag laver vi en super lækker hjemmelavet lotion og en god salve. Det er, som da jeg var her med mor og Nanna - kun lavet af gode urter med gode egenskaber for huden. Ikke tilsat alkohol, som det meste creme er... alkohol trækker fugten ud af huden - så hvorfor man tilsætter det til creme, der skulle give fugtighed, tjah, det er nok kun for at få holdbarheden op ;-)
Der laves en olie-base, som er lavet af - ja olie! God olie - og de urter, som har de egenskaber, man gerne vil fremhæve i en lotion. Denne blanding står og trækker i ca. 2 dage og det er VIIILDT at se, hvor meget saft og kraft, der trækkes ud i olien (den var så lavet i forvejen...). Fra at være lys gul og lækker, er olien nu blevet dyb mørk brun af alle de gode urter. Så laves der en vandbase, og disse to skal på magisk vis blandes sammen - og vupti har man den mest fantastiske lotion! Iiiih, det ligner simpelthen æggesnaps, når det lige er lavet og jeg har helt vildt lyst til at spise det haha. Reelt set er der ikke noget i, der ikke kan spises, meeen om det smager godt...? Jeg nøjes med at smøre det på mig selv.
Vi kører fra Mike´s ved 15-tiden, og kører en tur til Sedona. Vi har næsten været her i dag, men der er en butik, vi liiige skal i! Lige inden Sedona er der den fedeste butik, som hedder Clear Creek Trading Company. Umiddelbart tænker jeg, at det er en meget turistpræget butik, men der tager jeg fejl. De har virkelig mange gode ting herinde, også ting, som indianerne kommer her og køber til deres ceremonier. Her er keramikting, som indianerne har lavet, her er fantastiske smykker, her er baby-carriers i pels, pile med flint-spidser, her er perler til kæder og smykker, her er haler fra mange forskellige ræve, og fra forskellige andre dyr. Og så er her tørrede urter, dyrekranier, bøger og musik. Jeg måtte næsten slæbes ud herfra... det her er et sted, hvor jeg gerne ville ha´ 10 minutter til at tage så meget med mig som muligt uden at skulle betale haha... men hvordan faen ville jeg få det med hjem??? Bare ved tanken står der OVERVÆGT med store fede røde bogstaver! Hm, jeg køber faktisk ikke noget, men vi kommer tilbage her til, inden jeg flyver hjem... og så må jeg hellere få købt lidt gode ting!
Vi kører ind til Sedona og spiser en tidlig aftensmad på Red Planet. Sedona er kendt for at være en rigtig hippie-by, for at være en meget spirituel by, og også for at tro på, at der har været UFO´er... Red Planet er en restaurant, som serverer burgere til aliens ;-) Vi har været her før, og deres burgere er helt okay.
Vi triller bilen hjemad, og sætter os lige ned i hovedbygningen en lille times tid. Vi får en øl overfører billeder og info fra dagen til computeren og checker mail, inden vi går totalt kolde i vores yurt.
![]() |
| Tak for en skøn dag |














Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du har lyst til at lægge en besked.
Underskriv venligst din kommentar med dit navn og mail-adresse, da jeg ikke ønsker anonyme kommentarer.
Din kommentar vil først blive vist, når jeg har godkendt den.