Onsdag den 6. juli - Arizona-Sonora Desert Museum

Vi står op kl. 6.30 og gør os færdige til en køretur. Det er ikke en lang tur i dag, men vi tør ikke helt satse på at vejret holder hele dagen, så det er bare om at komme afsted i ordentlig tid.

Vi spiser morgenmad og kører mod Tuscon. Haha ja jeg falder i søvn, inden vi næsten er ude af Phoenix - det er som om jeg bliver overmandet af sløvhed, så snart jeg sætter mig ind i bilen zzzzzzzzzzzzzzz.
Jeg vågner efter, at vi har kørt en times tid, og vi drejer fra mod Arizona-Sonora Desert Museum.

Herude er der FYLDT med kæmpe kaktusser, ligesom i filmene hæhæ. Da Claus og jeg var her sidst, tog vi et billede ved bilen - og vi vil finde samme sted igen denne gang - og det lykkes! Så derfor er her et par billeder af mig - og os ved vores skønne bil.

Vi starter vores tur rundt i Desert Museet og først kigger vi på krystaller og sten fra undergrunden - wauw, der er mange flotte! Vi ser på udviklingen i naturen op gennem den sidste million af år! Det er lidt vildt, altså! Vi møder et jordegern på vejen, og Nanna bliver som altid gode venner med den. Denne gang har vi ingen peanuts med - men den kan nu alligevel godt li´ hende :-)

Meeen - vi vil nu hellere ser på de store dyr! Så inden længe er vi omme ved de første - og de mest skønne af dem alle.

Mountain Lion / Puma

Vi starter ved pumaerne - Mountain Lions - der er to af dem, et par - men de gemmer sig i skyggen. Kl. er godt middag og solen står højt på himlen, så de har det varmt og søger et sted at holde siesta. Vi finder dem begge, men den ene har gemt sig godt i en "hule" bag en buske, så vi kan næsten ikke se den.

"Haha jeg falder helt i med naturens farver"

Den sorte bjørn sover også - iiiiih hvor kedeligt. Vi går videre og kan jo komme tilbage, inden vi kører. Vi møder en øgle på vejen videre - den sidder bare og glor. Lige foran os - og meget, meget tæt på øglen - står en mor med sit barn, og hun ser den slet ikke - før barnet ser den. Og hun bliver noooget forskrækket, for den er kun ca. 20 cm. fra hende.

Den mexikanske ulv

Vi ser den mexikanske ulv, som liiige akkurat gider rejse sig for vores skyld, og ellers bare lægger sig til at sove igen.

Javalinas under broen - zzzzzz

Vi går ud i ørkenområdet igen, hvor vi ser javalinas. De snorksover også. De ligger under en bro, hvor der er skygge - de er enormt sociale med deres egne, og ligger næsten i klumper. De er til gengæld ikke sådan at bide skeer med, føler de sig truede, angriber de i grupper - og de har lange, spidse tænder.

Bobcat / los

Og så er vi omme ved kattegrotterne - det har jeg glædet mig til. Vi går først nedenunder, hvor vi kan se grotterne fra alm. højde. Kattene ligger ofte oppe i klipperne, hvor de finde skygge. Men lige nu er Bobkatten vågen! Vi kan se, den sidder oppe i et klippehul og stirrer lige frem for sig (med siden til os, selvfølgelig). Vi fatter ikke en bjælde af, hvad den har gang i, før det går op for os, at i en klippesprække lidt længere oppe, render et jordegern rundt og hygger sig ganske overlegent! Den ved uuudmærket godt, at lossen ikke kan nå den!

"Haha, du kan ikke nåååå mig"

De andre går stadig rundt "nedenunder" - men jeg går ovenover, hvor jeg kan se dyrene oppe fra toppen af grotterne. Her føles det, som om lossen er lige ved siden af mig. Men den sidder bare med ryggen til mig - øv! De andre går ud... og står og glor på mig på afstand - så kom dog herhen og se de skønne dyr! Ocelotten kunne ikke ses nedefra, men den ligger helt heroppe under trådtaget og kigger på dem, der står nedenunder. Den er lige ud foran mig...

"Hvad mon hun står og glor på??"

Ocelotten - ligger og kigger ned på de skøre mennesker nedenunder.

Den grå ræv ligger også og snorksover, men den vågner lige og vender sig om på den anden side.

Grey Fox / Grå ræv

På vejen møder vi endnu et firben - de er alle steder her i Arizonas ørken.

Vi finder grotten med Bighorns. Hannen, som er her på billedet, ligger højt oppe i en grotte i skyggen - hunnerne ligger i den anden side af grotten og nede i bunden.

Bighorn han

Vi går ind i fugle-volieret, hvor vi ser nogle super flotte fugle. Den smukke gule med sort/hvide vinger, er en slags spætte, en Gila spætte, såvidt jeg kan finde ud af. Vi får desværre ikke et billede af den smukke knaldrøde Kardinal. Nanna hygger sig med at forsøge at få en blå-grå tanager tæt på - og den er ganske glad for hende. Inden vi går ud, fortæller en af medarbejderne derinde, at den forsøger at komme tæt på enkelte gæster i volieren, og følger dem rundt derinde. Når den endelig får lov at komme tæt på, hakker den hårdt i fingeren, eller der, hvor den kommer tæt på personen... godt vi får det at vide inden det er for sent haha!

Gila Woodpecker bagfra

Gila Woodpecker forfra

Så går vi ind i volieren for kolibrier. Hold nu op, de flyver bare rundt om vores hoveder. Vi læser os til, at de har 80 vingeslag i sekundet og 1226 hjerteslag i minuttet!!! Det er jo fuldstændig vandvittigt... lille bitte fugl!

Kolibri - MEGET mindre, end den syner

Vi går tilbage til indgangen, og mor og far trænger til at sidde lidt her i skyggen. Nanna, Claus og jeg vil lige om og se til pumaen og bjørnen igen... måske er de vågne?

På vejen derom går vi ind i grotten, hvor der er små (lukkede) rum med slanger, krybdyr, skorpioner og edderkopper - wadder! Der er en docent derinde, som frygtelig gerne vil fortælle os om skorpionerne og fugleedderkopperne... wadder siger jeg bare - igen! Men det er nu vældig interessant at høre om - men jeg skal slippe jer for den lange historie om dem - så I kan sove i nat! Haha...

"Jaja, jeg er vågen nu!"

"... men nu går jeg altså"

"Her ligger jeg godt og køligt"

Omme ved pumaerne er der mere liv nu - den ene ligger stadig i sin grotte og snorksover - det er den, vi ikke kan se. Den anden er vågen og ligger og stirrer lige hen mod os. Den er bare så gudesmuk!! Men den gider da ikke finde sig i at blive overbegloet, så den går sin vej - over i den anden side af grotten, hvor der er mørke og sikkert også mere køligt. Men vi får et par billeder, inden den gemmer sig helt væk.

Det er varmt at være en stor sort bjørn

Den sorte bjørn er også vågen. Ikke alle sorte bjørne er helt sorte - den her er ikke helt! Men den er flot! Den har det også varmt - hvis jeg var den, ville jeg gå ned i det skønne vand, der er inde i dens grotte.

Alan Alan Alan???

Vi kører hjemad - og det har samme effekt på mig igen! Zzzzzzzzzzzzzzz næsten med det samme! Vi har fået godt med sol i dag - så vi piger skal have lidt after-sun på... og så er dagen gået, og vi spiser lækre hjemmelavede burritos mmmmmm...