Lørdag den 16. juli - Knife only course dag 1

Godmorgen!

Ja så overlevede jeg min første nat herude i skoven! Jeg vågner mange gange i løbet af natten, og lå også vågen i længere tid af gangen - og lyttede til naturen.
Men jeg må sige, at jeg faktisk har sovet rigtig godt. Ingen forstyrrelser - kun det, der åbenbart er helt normalt, menneskets reflekser, når man er i naturen, nemlig at man vågner op løbende gennem natten for at checke, at alt er okay. Når jeg har været vågen, har jeg set på månen, som langsomt har flyttet sig hen over himmelen - ved 1 tiden står den højt på himlen, og lyser hele skoven op. Men der er stadig ingen lyde, som skræmmer ;-) 


Og jeg må hellere lige fortælle de, der overvejer Mindful in Arizona 2012, at min blog for i år IKKE er en afspejling af, hvad kurset kommer til at indeholde! På kurset vil du komme ud i naturen - også i flere overnatninger i træk - men det bliver ikke ikke i helt samme stil som det, vi laver i år.
De ting, vi oplever i år og de kurser, vi deltager på - er rigtig godt for os, både fordi vi interesserer os for livet i naturen, survival-skills osv, men også som instruktører herovre i området. Så læs - og fortvivl endelig ikke, hvis du synes det lyder for scary for dig ;-) Tilbage til lørdag morgen.

Jeg vågner sådan rigtigt ved 6-tiden. Ligger her lidt, og bare nyder naturen og morgenlydene fra den. Alle mine bekymringer fra i går er væk - det har været en rigtig dejlig nat og jeg har sovet rigtig godt. Pigen er glad!

Min seng for natten - og ja... jeg ligger der faktisk på billedet ;-)

Rise ´n shine

Claus vågner også, vi ligger lidt og snakker, inden vi står op og går en morgentur på ca. en time, hvor vi ser området an. Så får vi pakket vores ting ind i bilen igen, og får pakket hver vore rygsække.

En lille morgentur

Kl. lidt i 10 kommer Tony og de andre kursister frem til området - vi er 10 i alt plus Tony. Knife only kurset handler om survival - altså om, hvordan man overlever, hvis man bliver "fanget" herude i skoven og ikke kan finde tilbage. Claus fungerer som assistent og kan byde ind med rigtig meget på kurset. Jeg vil gerne med for at lære en masse om, hvordan jeg kan klare mig ude i naturen.

Vi går ind i skoven og hen til det område, hvor vores "camp" skal være. Vi sætter os ned og giver en lille præsentation af os hver især, hvorfor vi er på kurset, hvad vi forventer os af det, og så tager vi lige en lille blærerøvs-omgang, hvor alle får vist, hvad de har med af kniv(e) på turen. Vi er 8 gutter og 2 piger.

Rammen bygges af grene

...og så fyldes der seriøst mange fyrrenåle i!
Og 1, 2, 3, så er shelteret færdig.

Vi bygger allesammen et shelter sammen - inden vi bliver sendt ud i området for at bygge vores eget shelter for den næste nat. Claus og jeg har talt om at beholde det shelter, vi har sovet i i nat (eller... det, JEG har sovet i...), men det er et godt stykke væk fra lejren, så vi beslutter os for at lave et nyt. Det shelter, vi skal bygge, er lavet af en ramme af det træ, vi kan finde i nærheden - og heri kommer man så MAAANGE fyrrenåle! Det er ikke friske fyrrenåle, men dem, der ligger på jorden og er visnede. Dem er der vildt mange af, og vi samler alle dem, der kan skrabes sammen - og dem kommes vi op i vores ramme. Man siger, at der skal være ca. 2 feet underlag (det er ca. 66 cm) - det er vel ca. knæhøjde. Og så skal der lige så meget over dig - det er ikke bare rigtig mange fyrrenåle, det er rigtig, rigtig mange fyrrenåle!! 
Vi bygger et bredt shelter, så vi kan ligge deri begge to. Vi har soveposer med, så vi tænker ikke så meget på, at vi skal have noget over os også. Vi er ret hurtigt færdige. Nogle af de andre tager lang tid om deres, de sørger for at fjerne alle kogler og alle små pinde fra "sengen" - men det er slet ikke nødvendigt, udover dem, der ligger i det øverste lag, og som du derfor kommer til at ligge direkte på.

Vi samles igen, og vi bliver sat igang med at snitte vores egen ske til aftensmaden. Mens Tony fortæller om de vigtige ting, vi altid skal have med, når vi gå ud i naturen i mere end 5 minutter (og hvis man er i områder som her - i skov og/eller i bjerge), er vi altså gået igang med at lave skeer med vore knive. Det er super sjovt, men iveren tager over, og inden jeg ser mig om har jeg to skeer og 3 vabler!

Vi taler om ild - hvordan vi får gang i ild og i et bål og hvad der er vigtigt at have med, når du går herude i naturen. Der er mange flere måder at lave ild på, end man lige umiddelbart tror, og vi gennemgår en del af dem.

Tony fortæller om rensning af vand

Så går vi en tur langt ind i skoven, ned til kløften. På vejen ser vi spor efter det, vi mener er en bobcat - der er både spor og afføring, der tyder på det. Spændende! Der er interessante dyr herude, må man sige... men de befinder sig mest hernede i kløfterne, hvor der er vand - når der altså ikke er helt så tørt som nu. Vi finder dog små søer rundt omkring og vi taler om, hvordan vi neutraliserer vandet, altså hvordan vi får bakterier og virus ud af vandet, så vi kan drikke det... "men skal man absolut drikke det der grønne, grumsede vand? Det er da mega klamt!!!"

"Hva´ så hvis...?" Tony har mange, mange års erfaring i
wildlife, så han kan svare på det meste... ofte af egen erfaring.

Tjah - når du bliver væk herude i 30-45 grader i flere dage uden andet vand - så er du nødt til at drikke det vand, du kan finde! Mange mennesker dør hvert eneste år i bjergene, f.eks. i Grand Canyon, af dehydration (dehydrering)! Ca. 400 personer bliver fløjet ud hvert år fra Grand Canyon - nogle leder man efter i dagevis, i ugevis - nogen kommer levende ud, andre gør ikke! Det kommer an på din viden, hvordan du reagerer, og hvad dine instinkter siger. Som der siges igen og igen her på kurset:
"There is a cure for what you can get from drinking the water - but there is no cure for death from dehydration". Det lyder nok lidt voldsomt altsammen, men det handler jo om at være velforberedt, når man vil ud at gå i ekstrem natur - og ikke bare tro, man kan det hele :-)

Hygge om aftenbålet

Tony fortæller survival-historier

Vi går tilbage, og nogle arbejder lidt videre med deres shelter, hvorefter vi laver aftensmad og spiser. Efter vi har ryddet op efter os, samles vi med fyldte maver om bålet - og så fortælles der survival-historier og andre spændende ting. Ved 22 tiden går vi i seng, inden længe er der helt stille i skoven igen. Månen skinner skarpt over skoven og stjernerne funkler i det fjerne. Hvor er her dog smukt - og man skal altså ha´ oplevet det, for at kunne forstå det. Det må jeg jo sande, efter flere gange at have hørt på Claus´ historier. Nu er jeg her selv, og det er noget helt andet. Vi hører uglen, som vi ved er her i området, og vi hører coyotes (prærieulve). Ellers er her stille...

Hold kæft, hvor jeg bare elsker mit liv lige nu...