torsdag den 14. juli 2011

Søndag til mandag - powershopping og afslapning

De sidste to dage inden mor, far og Nanna skal hjem, er ren afslapning. Altså - vi har ikke nogen planer om lange køreture eller andet.

I får endelig et par billeder af vores skønne feriebolig her:

Vi bor i det forreste hus foroven
Stuen
Et af soveværelserne
Søndag kører vi i Kohl´s og i Arizona Mills (det store indkøbscenter, vi også var i forleden). Vi shopper lidt rundt og får styret de sidste shopping-krampetrækninger. Og så handler vi ind til aftensmaden: Store Rib Eyes, bagekartofler, majskolber og kylling til mor.

Mandag kører vi ud og handler de allersidste ting. Vi kører i Whole Foods igen - og får købt lidt vitaminer og andre gode helseting. Vi fedter rundt herinde i.... ja, vel en halvanden times tid - der er så meget, vi ikke kan få hjemme, og til helt vandvittige priser. Vi køber sushi ind til aftensmaden - det passer vist fint som let aftensmad den sidste aften. Nogle af sushi´erne er med økologiske brune ris - ja selvfølgelig, hvad kan man ellers forvente af sushi fra en kæmpe øko-butik!

Vi slutter af med en juice ude fra caféen, som hører sammen med Whole Foods. Nanna og jeg får en Tropical Green Smoothie - Nannas med et Turboshot af Emergen-C (sikkert et ordentlig skud naturligt C-vitamin), og i min får jeg et Turboshot af ingefær - mmmm...  og mor får en Berrylicious smoothie.

YUMMIE!!!
Claus kommer og samler os op og vi kører hjem og spiser frokost. Eftermiddagen går med hygge og nedpakning af alle vores ting. Vi får vasket en masse tøj, så vi rent tøj med på vores videre tur.

Om aftenen spiser vi sushi - roen er li´som faldet over os alle, vi har ikke mere, vi skal nå at se, ikke flere steder, vi skal nå at besøge, ikke flere ting, vi skal nå at købe.

Sushi-mam
Claus går op på vores bjerg for at lede efter skorpioner med sin UV-lygte, og han kommer ilende ned efter sit kamera, for der er masser af dem! Ingen af os orker at gå med op - vi er bare blevet helt flade af at lave ingenting hihi. Men vi ser billeder, da han kommer ned - det er vildt! Det er altså klamme dyr, synes jeg, men det er nu ret fascinerende alligevel. Inden vi går i seng, får han nu alligevel slæbt Nanna og mig med derop - wadder - jeg synes de er klamme - men det ser vildt sjovt ud, som de lyser op i neongrønt med den der UV-lygte! Men et par minutter deroppe er nok - i flipflops!

Skorpion!
Ned i seng, zzzzzzzzzzzzzzzz - i morgen skal vi videre...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du har lyst til at lægge en besked.
Underskriv venligst din kommentar med dit navn og mail-adresse, da jeg ikke ønsker anonyme kommentarer.
Din kommentar vil først blive vist, når jeg har godkendt den.