Claus vågner ved 7.15 tiden, vi får smurt et par sandwich og så kører vi mod Phoenix - igen! Vi skal have en anden bil. Den store, vi har haft, mens familien var her, er alt, alt for dyr til at vi kan ligge og ræse rundt i den bare to mennesker. Det er i hvert fald lidt frås, når vi nu skal være her så længe, og vi ikke har så stort et behov. Vi ville ha´ byttet dem i går, men det ville faktisk blive endnu dyrere for os - det er et latterligt system, men sådan er det... så det gav is bare endnu en lang køretur.
Vi får en lille "plut-bil"... en Nissan Versa. Den føles totalt lille og plastik-agtig efter vi har kørt rundt i en kæmpe Chevrolet Tahoe i 2 uger. Men den kører fint, der er autopilot i, og der er god plads til bagage.
Vi triller afsted mod Flagstaff igen, og stopper ved Outlet at Anthem.
Vi skal bare liiiiige kigge... og står så inde i en kæmpe Columbia udsalgsbutik! Og hvad gør man så??? Man går da næsten amok! Nej, det gør vi ikke - jeg tror ikke, der skal helt så meget til at imponere os mere, og vi har også købt tøj de seneste gange, vi har været herovre. Men jeg finder 2 par shorts, et par fede zip-off bukser og en skjorte, og Claus finder en skjorte og en t-shirt. Vi går videre - og med stolthed i stemmen kan jeg hermed fortælle, at jeg har været i en kæmpe NIKE outlet, en kæmpe Reebok outlet OG en stor Levis outlet - uden at købe noget!!!
Vi mødes med Tony og hans børn inde i Flagstaff kl. 5pm (17.00), og spiser pizza i parken, mens der er livemusik (noget keltisk noget). Vi hygger, snakker om alt muligt - og også om mit kommende kursus næste år, "Mindful in Arizona 2012". Tony vil gerne hjælpe, og vi vender og drejer muligheder og tanker. NØJ det bliver godt!
Vi går en tur rundt i Flagstaff, inden Claus og jeg kører hen i Bookmans. Vi får hhv en the og en juice, mens vi får surfet og skrevet blog, inden vi kører hjem i vores yurt igen. Vi tænder op i brændeovnen og går op i hovedbygningen, hvor jeg skriver bloggen for i dag færdig. Og så tror jeg sørme, vi siger tak for i dag :-)
Til info: I morgen er der mere ro på, vi skal lidt ud at køre, og så starter planlægningen for alvor. Jeg vil fortsat skrive "alm. blog" herovre fra, men jeg vil også lave separate indlæg om planlægningen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du har lyst til at lægge en besked.
Underskriv venligst din kommentar med dit navn og mail-adresse, da jeg ikke ønsker anonyme kommentarer.
Din kommentar vil først blive vist, når jeg har godkendt den.